0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk-muslimsk manifest: Muslimer skal sænke paraderne og gøre dansk lov til sharia

Danske muslimer skal ud af parallelsamfundene, engagere sig i foreningslivet og vise, at de er en del af det store fællesskab. På den måde får vi den nødvendige samtale i gang, mener imam Naveed Baig og muslim og islamolog Kasper Mathiesen, der har skrevet det dansk-muslimske manifest.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad gør vi med muslimerne? Spørgsmålet har hjemsøgt det danske folkedyb siden 2001, da islamistisk terror for alvor ramte Vesten. For der er generelt en frygt for muslimer i befolkningen. En frygt for, at de overtager den danske kultur, fortæller imam Naveed Baig.

Den frygt blev i 2016 forstærket med TV 2-dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’, der afslørede dybt problematiske tilstande i specifikke muslimske kredse og samtidig kastede lange skygger ind over muslimske samfund i almindelighed. Men fortællingen om muslimer i Danmark skal ikke være historien om, at der foregår noget fordækt bag slørene.

Så siden 2016 har Naveed Baig i fællesskab med islamolog og muslim Kasper Mathiesen grublet over spørgsmålet ’Hvad gør vi med de danske muslimer?’, og de lancerer nu det dansk-muslimske manifest, der udkommer i næste uge – på ramadanens første dag – gratis og offentligt tilgængeligt på egen hjemmeside.

Sammen med manifestet lancerer de også en podcastserie, hvor de inviterer debattører fra både højre- og venstrefløjen ind for at diskutere islam.

»Det er ikke andre, der skal fortælle danske muslimer, hvad vores rolle og forpligtelser er. Vi skal selv finde ud af det, og det kræver nogle opgør. Derfor ryster vi nu posen og tager ansvar«, siger Naveed Baig.

Hvis vi følger dansk lovgivning, følger vi også islam. Sådan har de fleste muslimer i Danmark det

I manifestet, som en række danske muslimske organisationer støtter, bringer de deres egen tolkning af Koranen ind i debatten med et budskab om, at islam er fuldt ud forenelig med dansk kultur. Men det sker ikke uden et omfattende opgør med de problemer, man ser i nogle muslimske miljøer i Danmark:

»Kønsrelaterede problemer, bander, racisme, socialt bedrag, parallelsamfund, generationskløft, moskeernes arbejde og mentalitet, opfattelser af religiøsitet, negativ social kontrol ... der skal gøres op med en række kulturelle praksisser fra forskellige oprindelseslande, som ikke har gang på jord i en dansk kontekst«, siger Kasper Mathiesen.

Man kan i manifestet læse, at I f.eks. går ind for lige ret til skilsmisse, at ytringsfriheden skal respekteres, at hån og spot skal mødes med overbærenhed, og at man kan gå klædt, som man vil. Jeres tolkning virker meget moderat sat over for den tolkning, vi kender fra f.eks. Grimhøjmoskeen og lignende fundamentalistiske kredse. Her fremstår islam meget streng og dogmatisk. Tilhører I ikke bare en lille gruppe af meget moderate muslimer?

Baig: »Manifestet gør det meget, meget klart, at dansk lovgivning er muslimernes sharia. Hvis vi følger dansk lovgivning, følger vi også islam. Sådan har de fleste muslimer i Danmark det. Man ved det måske ikke, for der ikke er nogen fælles muslimsk autoritet i Danmark, ligesom man har folkekirken. Intet fælles talerør. Men vi vil generelt som muslimer i Danmark det danske samfund, så vi bliver nødt til at have en saglig og seriøs debat, hvor vi sænker paraderne, kigger hinanden dybt i øjnene og rent faktisk mødes«.

Mathiesen: »Selv blandt muslimer sker der en fremmedgørelse over for moskeerne, når et program som ’Moskeerne bag sløret’ bliver sendt. De fleste muslimer i Danmark kommer aldrig i moskeerne. De har aldrig læst Koranen. De er ikke særlig religiøse, men lever bare almindelige liv. De ved kun det, de hører fra medierne. Så der er en kløft mellem mediebilledet af islam og den måde, de fleste muslimer i Danmark lever på«.

Der har været muslimer i Danmark siden 1960’erne, og alligevel mener 76 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia ifølge ytringsfrihedskommissionens rapport fra 2020, at det bør være ulovligt at kritisere islam i Danmark. En anden undersøgelse lavet for Jyllands-Posten i 2015 viste, at 77 procent mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, og at danske muslimer er blevet mere troende. Står I ærlig talt ikke ret alene med jeres meget moderate udlægning af islam? Er I ikke lidt naive?

Baig: »Jeg tror, den almindelige danske muslim ville sige, at alle har ret til at ytre sig. Det handler jo om, hvad man lægger i ’at kritisere islam’. Jeg forstår islam som noget medmenneskeligt, dydisk og som godt naboskab. Hvis det er islam, vil mange muslimer jo sige, at Koranens anvisninger skal overholdes. Kigger du på medborgerskabsundersøgelser de seneste år, ser du større og større lighed mellem majoritetsbefolkningen og minoritetsbefolkningens svar om ligestilling og uddannelse. Men tal kan ikke forklare islam i Danmark«.

Mathiesen: »Der vil helt sikkert være nogle religiøse stemmer, som synes, at det er for udvandet, blødt eller sekulært. Men det er også fint nok. Og jeg tror også, at mange af de her undersøgelser fremstiller virkeligheden lidt for statisk. De fleste muslimer har aldrig læst Koranen og ved meget lidt om islam som tradition. Det er den ret problematiske præmis for undersøgelser som denne. Muslimer ser islam som noget grundlæggende godt, der ofte repræsenterer nogle følelser fra barndommen, som man selvfølgelig ikke mener skal kunne hånes. Så det er ikke et princip, man har overvejet og kan sidestille med overvejelser, man har gjort sig om demokrati og grundloven«.

Muslimer er ikke robotter

22 procent af mandlige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse mener ifølge en undersøgelse fra 2019, at homoseksualitet ikke bør accepteres af samfundet, mens kun 3 procent af borgere med dansk eller vestlig oprindelse mener det samme. I mener selv, at legitim sex foregår inden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Er den moral forenelig med danske værdier?

Mathiesen: »Jeg har selv bekendte og venner, der er homoseksuelle. Og det har de 22 procent i den undersøgelse, du omtaler, sikkert også. I virkelighedens brogede verden er det noget, man lever med. Man går rundt med to – eller flere – principper samtidig. Det er det samme med alkohol. I islam drikker man ikke alkohol, men samtidig lever vi i et meget alkoholiseret samfund. Men selv om du har en form for afvigende seks