0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dansk-muslimsk manifest: Muslimer skal sænke paraderne og gøre dansk lov til sharia

Danske muslimer skal ud af parallelsamfundene, engagere sig i foreningslivet og vise, at de er en del af det store fællesskab. På den måde får vi den nødvendige samtale i gang, mener imam Naveed Baig og muslim og islamolog Kasper Mathiesen, der har skrevet det dansk-muslimske manifest.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jesper Houborg
Foto: Jesper Houborg
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad gør vi med muslimerne? Spørgsmålet har hjemsøgt det danske folkedyb siden 2001, da islamistisk terror for alvor ramte Vesten. For der er generelt en frygt for muslimer i befolkningen. En frygt for, at de overtager den danske kultur, fortæller imam Naveed Baig.

Den frygt blev i 2016 forstærket med TV 2-dokumentaren ’Moskeerne bag sløret’, der afslørede dybt problematiske tilstande i specifikke muslimske kredse og samtidig kastede lange skygger ind over muslimske samfund i almindelighed. Men fortællingen om muslimer i Danmark skal ikke være historien om, at der foregår noget fordækt bag slørene.

Så siden 2016 har Naveed Baig i fællesskab med islamolog og muslim Kasper Mathiesen grublet over spørgsmålet ’Hvad gør vi med de danske muslimer?’, og de lancerer nu det dansk-muslimske manifest, der udkommer i næste uge – på ramadanens første dag – gratis og offentligt tilgængeligt på egen hjemmeside.

Sammen med manifestet lancerer de også en podcastserie, hvor de inviterer debattører fra både højre- og venstrefløjen ind for at diskutere islam.

»Det er ikke andre, der skal fortælle danske muslimer, hvad vores rolle og forpligtelser er. Vi skal selv finde ud af det, og det kræver nogle opgør. Derfor ryster vi nu posen og tager ansvar«, siger Naveed Baig.

Hvis vi følger dansk lovgivning, følger vi også islam. Sådan har de fleste muslimer i Danmark det

I manifestet, som en række danske muslimske organisationer støtter, bringer de deres egen tolkning af Koranen ind i debatten med et budskab om, at islam er fuldt ud forenelig med dansk kultur. Men det sker ikke uden et omfattende opgør med de problemer, man ser i nogle muslimske miljøer i Danmark:

»Kønsrelaterede problemer, bander, racisme, socialt bedrag, parallelsamfund, generationskløft, moskeernes arbejde og mentalitet, opfattelser af religiøsitet, negativ social kontrol ... der skal gøres op med en række kulturelle praksisser fra forskellige oprindelseslande, som ikke har gang på jord i en dansk kontekst«, siger Kasper Mathiesen.

Man kan i manifestet læse, at I f.eks. går ind for lige ret til skilsmisse, at ytringsfriheden skal respekteres, at hån og spot skal mødes med overbærenhed, og at man kan gå klædt, som man vil. Jeres tolkning virker meget moderat sat over for den tolkning, vi kender fra f.eks. Grimhøjmoskeen og lignende fundamentalistiske kredse. Her fremstår islam meget streng og dogmatisk. Tilhører I ikke bare en lille gruppe af meget moderate muslimer?

Baig: »Manifestet gør det meget, meget klart, at dansk lovgivning er muslimernes sharia. Hvis vi følger dansk lovgivning, følger vi også islam. Sådan har de fleste muslimer i Danmark det. Man ved det måske ikke, for der ikke er nogen fælles muslimsk autoritet i Danmark, ligesom man har folkekirken. Intet fælles talerør. Men vi vil generelt som muslimer i Danmark det danske samfund, så vi bliver nødt til at have en saglig og seriøs debat, hvor vi sænker paraderne, kigger hinanden dybt i øjnene og rent faktisk mødes«.

Mathiesen: »Selv blandt muslimer sker der en fremmedgørelse over for moskeerne, når et program som ’Moskeerne bag sløret’ bliver sendt. De fleste muslimer i Danmark kommer aldrig i moskeerne. De har aldrig læst Koranen. De er ikke særlig religiøse, men lever bare almindelige liv. De ved kun det, de hører fra medierne. Så der er en kløft mellem mediebilledet af islam og den måde, de fleste muslimer i Danmark lever på«.

Der har været muslimer i Danmark siden 1960’erne, og alligevel mener 76 procent af de adspurgte indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia ifølge ytringsfrihedskommissionens rapport fra 2020, at det bør være ulovligt at kritisere islam i Danmark. En anden undersøgelse lavet for Jyllands-Posten i 2015 viste, at 77 procent mener, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud, og at danske muslimer er blevet mere troende. Står I ærlig talt ikke ret alene med jeres meget moderate udlægning af islam? Er I ikke lidt naive?

Baig: »Jeg tror, den almindelige danske muslim ville sige, at alle har ret til at ytre sig. Det handler jo om, hvad man lægger i ’at kritisere islam’. Jeg forstår islam som noget medmenneskeligt, dydisk og som godt naboskab. Hvis det er islam, vil mange muslimer jo sige, at Koranens anvisninger skal overholdes. Kigger du på medborgerskabsundersøgelser de seneste år, ser du større og større lighed mellem majoritetsbefolkningen og minoritetsbefolkningens svar om ligestilling og uddannelse. Men tal kan ikke forklare islam i Danmark«.

Mathiesen: »Der vil helt sikkert være nogle religiøse stemmer, som synes, at det er for udvandet, blødt eller sekulært. Men det er også fint nok. Og jeg tror også, at mange af de her undersøgelser fremstiller virkeligheden lidt for statisk. De fleste muslimer har aldrig læst Koranen og ved meget lidt om islam som tradition. Det er den ret problematiske præmis for undersøgelser som denne. Muslimer ser islam som noget grundlæggende godt, der ofte repræsenterer nogle følelser fra barndommen, som man selvfølgelig ikke mener skal kunne hånes. Så det er ikke et princip, man har overvejet og kan sidestille med overvejelser, man har gjort sig om demokrati og grundloven«.

Muslimer er ikke robotter

22 procent af mandlige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse mener ifølge en undersøgelse fra 2019, at homoseksualitet ikke bør accepteres af samfundet, mens kun 3 procent af borgere med dansk eller vestlig oprindelse mener det samme. I mener selv, at legitim sex foregår inden for ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Er den moral forenelig med danske værdier?

Mathiesen: »Jeg har selv bekendte og venner, der er homoseksuelle. Og det har de 22 procent i den undersøgelse, du omtaler, sikkert også. I virkelighedens brogede verden er det noget, man lever med. Man går rundt med to – eller flere – principper samtidig. Det er det samme med alkohol. I islam drikker man ikke alkohol, men samtidig lever vi i et meget alkoholiseret samfund. Men selv om du har en form for afvigende seksualitet eller lyster eller begær, kan du godt være muslim«.

Grundprincippet i islam er humanismen: Alle mennesker har ret til at leve, som de vil

Baig: »Det er naturligt, at religion har en moralsk læresætning. Men islamisk læredom tvinger ikke nogen til noget. Men når man snakker om problemer med seksualitet og LGBT, snakker man ikke om, hvordan jøder ser på homoseksuelle ægteskaber eller kristne grupper som Jehovas Vidner, der har traditioner for social kontrol og et afvigende kvindesyn. Man kan godt være muslim og homoseksuel. Jeg møder homoseksuelle i moskeen med respekt, jeg har begravet homoseksuelle muslimer. Grundprincippet i islam er humanismen: Alle mennesker har ret til at leve, som de vil. De står selv til ansvar over for Gud«.

I bruger også direkte korancitater i manifestet for at sætte en teologisk kontekst. Et af dem lyder: »Sig til de troende kvinder, de skal holde øjnene for sig selv og vogte over deres køn. De må ikke fremvise deres pryd«. Er det ikke lige præcis det, man kalder social kontrol?

Baig: »Vi mener, det enkelte individ står frit i sit valg over for Gud, og det skal andre mennesker ikke blande sig i. Man vælger selv, og man kan også sige fra i sin tro. Det, vi lægger vægt på her, er blufærdighed, som er en dyd i islam og gælder for mænd såvel som kvinder. Alle samfund har et kodeks for, hvordan man går klædt. Blufærdighed og tækkelighed er også legitimt«.

Men er det ikke en problematisk sætning i et manifest, når vi netop kæmper kampen for, at man ikke bliver udskammet for at være promiskuøs eller for at gå topløs på stranden?

Mathiesen:»Vi vil ikke pege fingre ad nogen, der lever efter et andet princip. Der er mange muslimer, der af egen fri vilje ønsker at gå med f.eks. tørklæde eller på andre områder gå blufærdigt klædt. Andre muslimer følger ikke reglen, og fred være med det. Fortællingen om islam er blevet, at muslimer følger Koranen slavisk. Det kan godt være, at der står en sætning i en eller anden tolkning af Koranen, men muslimer er ikke robotter, der bare følger Koranen blindt. Folk lever i deres brogede moralske gråzoner«.

Hvilken rolle spiller islam så, når man kan høre f.eks. regeringen fortælle, at muslimske kvinder er overrepræsenteret i statistikker for passiv forsørgelse?

Mathiesen: »I den muslimske verden stormer kvinder frem i uddannelsesstatistikker. Men der har ikke været den samme forskydning i forhold til arbejdsmarkedet. Det er ikke et skel, der ligger i en form for islamisk lære, men helt sikkert et skel i mange muslimske kulturer. Det er ikke for at tale problemerne med integration ned. Der er masser af problemer, som muslimer skal have ryddet op i. Det hænger nogle gange sammen med fejlopfattelser af religionen. Men oftest hænger det sammen med kulturen«.

Annonce

Ud af parallelsamfundene

Regeringens retorik om muslimer kommer til udtryk i f.eks. ghettoloven, hvor ghettoerne udhuler det store fællesskab, som er en forudsætning for, at folk f.eks. gider betale skat. Har muslimer problemer med at være en del af regeringens store fællesskab?

Mathiesen: »Jeg kan virkelig godt sætte mig ind i regeringens politik på det punkt. Vi opfordrer virkelig muslimerne til at komme ud af det, der kan minde om parallelsamfund, og i stedet tage endnu mere del i foreningerne, det politiske liv og arbejdsmarkedet. Men jeg kan samtidig godt lide, at jeg kan gå ned på gaden, hvor jeg bor, og købe kød, der er halal, og at der er en moske. Men hvis man først begynder at lukke sig inde, kommer fordommene. Så bliver man enig om, at ’danskerne alle sammen vil smide os ud, de er alle sammen racister’. Alt det der vokser og ulmer, når parallelsamfundet bliver for lukket om sig selv«.

Generationen, der er vokset siden 2001, er fuldstændig flået fra hinanden af den konstante debat om muslimer. De hører hele tiden, at deres religion er forkert, deres mad er forkert, deres mor og far er forkerte, deres omskårede penis er forkert

Baig: »Vi skal ud af de her såkaldte parallelsamfund og gøre os mere tilgængelige. Det er også en måde, hvorpå vi kan imødegå den frygt for muslimer, der findes. Vi skal møde de etniske danskere der, hvor de er. Men det er også vigtigt, at der er mulighed for at bevare noget af den kultur, man kommer med. Man kan godt have flere identiteter på én gang«.

Man har også set overførsler af penge fra f.eks. Saudi-Arabien til danske moskeer. De penge kommer vel også med et formål. Hvordan skal danske muslimer forholde sig til det?

Baig: »Danske moskeer skal på sigt være fri af udenlandske kræfter. Vi skal stå på egne ben økonomisk, vi skal ikke have støtte fra Saudi-Arabien og lignende diktaturstater«.

Så I er faktisk enige med Socialdemokratiet langt hen ad vejen?

Mathiesen: »Jeg synes, det er fint at stille krav til folk, der kommer til Danmark. Man kan ikke bare forvente, at samfundet skal ændre sine normer med indvandring. I bund og grund har jeg også forståelse for meget af den frygt, man har på højrefløjen«.

Baig: »Men det kammer over, når man gør muslimen til fjenden, og hvor det bliver personligt. Det er dæmoniseringen, jeg synes er frygtelig. Det har vi set med f.eks. imamloven, håndtryksloven og burkaloven«.

Der er også forholdsvis bred politisk konsensus om, at det skal være ulovligt at lave bønnekald fra moskeerne, ligesom man kan høre kirkeklokker i det offentlige. Skal danske muslimer affinde sig med det?

Baig: »Hvis bønnekaldet er til gene for folk, synes jeg ikke, man skal gøre det. Men det var i høj grad en ikkesag. Der har aldrig været et samlet krav fra danske muslimer om at kalde til bøn offentligt. Omvendt kan jeg ikke se problemet i at have et bønnekald en gang om ugen. Det gør man nogle steder i Sverige og i Norge. Der er lydniveauet så lavt, at man nærmest skal stå ved siden af moskeen for at høre det«.

Mathiesen: »Men det handler om kulturel frygt, og jeg kan godt forstå den. Man kigger på tallene, og lige pludselig er der 250.000 muslimer. Folk tænker: Hvorfor? Hvorfor har vi bander med folk af anden etnisk herkomst? Hvad skal vi med islam i Danmark? Det er fint, at vi har fokus på, hvor grænsen skal gå«.

Er det o.k. for en dansk muslim at føle sig ramt på sine religiøse følelser, eller burde man, når man går ind i den offentlige debat, smide sine religionsfølelser væk?

Mathiesen: »Folk er ikke interesseret i din religion. Folk gider ikke høre på det. Det skal vi være mere bevidste om som muslimer. Det er simpelthen samfundets præmis. Man gør klogt i at holde lav profil. Men vi skal også som samfund vide, at den her debat påvirker unge mennesker særligt. Generationen, der er vokset siden 2001, er fuldstændig flået fra hinanden af den konstante debat om muslimer. De hører hele tiden, at deres religion er forkert, deres mad er forkert, deres mor og far er forkerte, deres omskårede penis er forkert. Man er hele tiden på vagt«.

Baig: »Men samtidig er Danmark enormt værdsat. Fra min tid som hospitalsimam ved jeg det, for folk siger til mig under fire øjne, at »de der sygeplejesker er meget bedre mennesker end os muslimer. De tørrer vores numser, de giver os bad og respektfuld omsorg. Det ville de ikke gøre på samme måde i vores hjemland«. Der er stor respekt og taknemmelighed over for Danmark. Jeg tror bare ikke, det er så tydeligt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere