Mere end et år er gået. Og mere end et år er gået uden for alvor at diskutere årsagen til coronaudbruddet. Ja, vi ved godt, at det startede i et vådmarked i det sydlige Kina, og ja, vi ved godt, at vores forbundne verden fik virussen overført hurtigere end nogensinde før til selv de mest isolerede egne af verden.
Men alligevel er roden til den zoonotiske virus fraværende, selvom vi har brugt over 500 milliarder kroner på at lindre effekterne af udbruddet. For det er sikkert som amen i kirken, at med tiltagende skovrydning og stigende temperaturer møder arter hinanden oftere og udvikler nye former for zoonotiske virusser. Vores udryddelse af biodiversitet danner dermed det perfekte hjem for de patogener, der har holdt vores sociale liv som gidsler det seneste år. Alligevel tænker vi, at corona er et isoleret og tilfældigt bump på vejen, der lige skal overstås, før normaliteten indtræder, og sommerens bøffer igen kan grilles i store forsamlinger.
