Borgertinget skal sikre folkets stemme i klimapolitikken, men til første møde valgte kun få partier at dukke op. Demokratiforsker Silas Harrebye mener, at det nu er politikernes ansvar at sikre Borgertingets eksistensberettigelse. Og det er nødvendigt for demokratiet.

Politikere dukkede ikke op til borgernes klimaopråb: »De skal tage sig sammen«

Arkivtegning Mette Dreyer
Arkivtegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

Borgertinget – en samling af 99 borgere, der er tilfældigt udvalgt på tværs af alder og region med henblik på at finde løsninger på den verserende klimakrise – blev ledsaget af store ord fra klimaminister Dan Jørgensen (S), da den demokratiske forsøgskanin blev sat på benene juni 2020: Det skal styrke vores demokrati og sikre mere borgerinddragelse i klimapolitikken, erklærede han.

Men da klimaborgertingets arbejde 8 måneder efter endelig manifesterede sig i 117 anbefalinger til fremtidig politik på området, var projektet øjensynligt udmagret: Kun tre partier troppede op til præsentationen i Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg 29. april, og de tilsigtede 99 borgerrepræsentanter samt 99 suppleanter i Borgertinget var inden da blevet reduceret til 59.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her