Gennem de seneste to årtier har millioner af afghanske kvinder og piger fået en uddannelse. Nu er den fremtid, de blev lovet, i akut fare. Taleban – der, indtil de mistede magten for 20 år siden, forbød næsten alle piger og kvinder at gå i skole og uddelte hårde straffe til alle, der trodsede dem – har igen taget kontrol over landet. Ligesom mange andre kvinder er jeg bange på mine afghanske søstres vegne.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på min egen barndom. Da Taleban overtog min hjemby i Swat-dalen i Pakistan i 2007 og kort efter forbød piger at tage en uddannelse, gemte jeg mine bøger under mit lange, tunge sjal og gik hen til skolen i frygt. Fem år senere, da jeg var 15, forsøgte Taleban at dræbe mig, fordi jeg talte højt om min ret til at gå i skole.
Jeg kan kun være taknemmelig for mit liv i dag. Efter at jeg sidste år blev færdig på universitet, er jeg begyndt at finde min karrierevej, og jeg kan ikke forestille, hvordan det ville være at miste det hele – at blive tvunget tilbage til et liv, som blev defineret for mig af mænd med geværer.
Afghanske piger og unge kvinder er nu sendt tilbage til det sted, hvor jeg engang var – de er fortvivlede ved tanken om, at de måske aldrig får lov at se et klasseværelse eller åbne en bog igen. Nogle af Talebans medlemmer siger, at de ikke vil nægte kvinder og piger retten til at få en uddannelse eller et arbejde. Men med tanke på Talebans historie med at knægte kvinders rettigheder med vold har de afghanske kvinder reelle grunde til at være bange. Vi hører allerede om kvindelige studerende, der bliver afvist ved deres universiteter, og om kvindelige medarbejdere, der formenes adgang til deres kontorer.
