August blev et eksempel på, hvor lidt klimakrisen reelt betyder for vores hverdag, og hvor lidt vi tænker på vores børns fremtid. Men vi skylder dem et svar.

Tidligere chefredaktør: Hvornår har du sidst talt med dine børn om klimakrisen?

Arkivtegning  Claus Nørregaard
Arkivtegning Claus Nørregaard
Lyt til artiklen

August 2021 blev endnu et bevis på vores problemer med at løse en accelererende klimakrise. Efter måneder, hvor klimaet leverede en række nye ildevarslende rekorder om voldsomme hedebølger og oversvømmelser med store dødstal, udsendte FN gennem sit klimapanel, IPCC, sin hidtil mest alarmerende rapport om klodens tilstand. Forenklet udtrykt og skarpt trukket op var budskabet fra verdens førende klimaforskere: Vi har måske allerede tabt kampen mod klimaforandringerne og må forberede os på markant ændrede livsbetingelser i resten af dette århundrede. Det dystre budskab byggede på langt flere og langt mere solide data end hidtil set i klimarapporter.

Udspillet skabte forudsigeligt og forståeligt betydeligt røre og affødte dybt bekymrede kommentarer fra politikere, erhvervsledere og eksperter og dominerede overskrifter og nyhedsflader. Men nyhedsorkanen tabte hurtigt pusten uden at efterlade sig mange spor. Et er, at den i slutningen af måneden af indlysende årsager måtte overgive sig til den eksplosive udvikling i Afghanistan. Noget andet er, at den lurende klimakatastrofe stort set forsvandt helt fra offentlighedens radar. Den er nu som før parkeret samme sted: Klimakrisen skal alligevel løses internationalt, og forventningerne knyttes endnu en gang til et forestående klimatopmøde i Glasgow til november, omgivet af samme forventninger som til det fejlslåede COP15 i København i 2009 – for 12 år siden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her