USA’s interesse for Europa falder, og europæisk forsvarsdimension er igen på dagsordenen. Men USA er trods alt det sikre kort.

Michael Seidelin: Det er fortsat i dansk interesse at have et tæt forhold til USA

    Præsidenterne Biden og Macron ved G-7 mødet i Storbritannien i juni. Siden er Frankrigs frygt for fortsat Amercia First udenrigspolitik blevet bekræftet ved tilbagetrækningen fra Kabul og USA's indgåelse af en Stillahavsalliance - uden Stillehavslandet Frankrig. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Præsidenterne Biden og Macron ved G-7 mødet i Storbritannien i juni. Siden er Frankrigs frygt for fortsat Amercia First udenrigspolitik blevet bekræftet ved tilbagetrækningen fra Kabul og USA's indgåelse af en Stillahavsalliance - uden Stillehavslandet Frankrig. Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Den kaotiske amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan efter 20 års krig med deltagelse af utallige Nato-lande, en regning på 800 milliarder dollars, titusindvis af civile ofre, 3,5 millioner interne flygtninge og 2,5 millioner i nabolandene giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved den type operationer, der begyndte som et legitimt svar på terrorangrebene på USA i 2001, og som udviklede sig til nation building, der slog fejl.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) nægter at tale om nederlag. Men kendsgerningen er, at USA er ude, og at talebanerne i disse dage nedlægger ministeriet for kvinder og genopretter det berygtede ministerium for ’dyder og laster’, der blandt andet kan bringe utro ægtefæller for retten med risiko for dødsstraf.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her