I Chiles gader festede titusindvis af borgere sidste uge, efter at den bare 35-årige socialdemokrat Gabriel Boric vandt landets præsidentvalg. Men mandag morgen faldt børsnoteringerne med næsten 10 procent, og dollaren nåede en værdi over for den chilenske peso, hvis lige ikke er set siden finanskrisen i 2008. En betragtelig del af befolkningen var kort sagt euforisk, mens den konservative økonomiske elite gik i panik. Man har set det før, såmænd også i Chile, da socialisten Salvador Allende vandt valget helt tilbage i 1970. Dengang endte det med et militærkup støttet af Chiles økonomiske overklasse.

Sådan går det heldigvis ikke denne gang, og børsen har delvis rettet sig, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at afstanden mellem almindelige mennesker og eliten er så stor. Vi vidste det jo godt, men det stod malet med flammeskrift, da vælgeradfærden blev dissekeret. Borics modkandidat, den højreradikale José Antonio Kast opnåede kun flertal i hovedstaden Santiagos nordlige velhaverkommuner. I de tre rigeste fik han endda flere end 70 procent af stemmerne, i to øvre middelklassekommuner fik han mellem 50 og 60 procent, men i resten af byens i alt 32 kommuner vandt Gabriel Boric stort.