Jeg voksede op i Brøndbyøster hos min mor, der både var psykisk syg og alkoholiker. Jeg så hende falde længere og længere ned i sofaen med sin hjemmelavede hvidvin som tro sofamakker.

Da jeg skulle konfirmeres, gik jeg alene i kirken, sad alene på rækken og tog alene hjem igen. Der sad min mor vanen tro i sofaen. Under gudstjenesten sad jeg og kiggede på de andres rækker, der var fyldt op af stolte voksne. Selv trådte jeg ikke ind i de voksnes rækker på grund af konfirmationen i den kristne tro, men i erkendelsen af, at noget slet ikke var, som det skulle være. Jeg passede mig selv i kirken, tog hjem til min mor, gik ind på mit værelse og passede mig selv videre.