Vi havde mast os langt op foran og stod midt i en forventningsfuld mumlen, da bandet gik på scenen, og Adam Granduciels stemme nåede frem til os: »Come along, we’re the same«.

Jeg kendte sangen ’Old Skin’ fra hans og The War on Drugs’ plade ’I Don’t Live Here Anymore’, men på forhånd havde jeg ingen anelse om, hvad den ville gøre ved mig. Ikke, mens jeg med et hektisk åndedræt for højt oppe i brystkassen skyndte mig hen ad fortovet på Peter Bangs Vej for at nå frem til K.B. Hallen i tide til min aftale med to venner om at mødes. Slet ikke, mens vi stod i kø til garderoben i den nyrestaurerede hal, inden vi kunne gå ind til det, der nu for et par uger siden fandt sted og var den første store rockkoncert siden før pandemien for os alle tre.