Mit første møde med Uffe Ellemann-Jensen foregik over en analog telefonlinje for 42 år siden. Han var Venstres politiske ordfører, og emnet var noget så indenrigspolitisk som beskatning af afkastet fra danskernes dengang beskedne pensionsopsparing.
Fem år senere, i april 1985, stod jeg med den energiske udenrigsminister på et af Shanghais hovedstrøg og skulle af sted til et virksomhedsbesøg. »Hop med ind i limousinen«, kommanderede han: »Så får du en udtalelse, du kan sende hjem til din redaktør«.
