Den længe ventede aftale om den danske CO2-afgift er landet, men grøn er nok noget af det sidste, skattereformen bør beskrives som. For afgiften er hverken høj eller ensartet. Den er faktisk ikke noget af det, som både de økonomiske vismænd og Klimarådet har understreget er nødvendigt, for at vi når vores reduktionsmål. Således har et flertal i Folketinget skrevet under på, at gigantudledere som cementproducenten Aalborg Portland skal skånes og have enorme rabatter. Og halvdelen af reformens samlede reduktioner skal komme fra usikker og umoden teknologi.
Det vil være en underdrivelse at sige, at vi er skuffede. CO2-afgiften kunne have været et af de suverænt vigtigste midler i klimakampen. Men i stedet er regeringens nølende udspil fra april strøget direkte gennem forhandlingslokalerne og ud foran Finansministeriet, hvor postulaterne om Danmark som et grønt foregangsland fløj til højre og venstre.
