Politiske nyheder er sjældne midt i sommerferien, men forleden fik en jeg en solid overraskelse. SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, meldte ud, at partiet åbner for en stigende pensionsalder, på betingelse af at Arne-pensionen bliver fredet.

Min reaktion bundede måske især i, at jeg læste artiklen med signalet fra SF siddende midt i den parisiske sommerhede med 41 grader i skyggen. I de franske nyhedsudsendelser aftenen før havde jeg nemlig set, hvordan parlamentarikere fra det yderste venstre og det yderste højre i bogstaveligste forstand råbte og skreg mod deres kolleger fra præsident Macrons parti, der talte varmt for at hæve pensionsalderen fra 62 til 65 år. ’Macronisterne’ svarede lige så højrøstet igen.