Som et spraglet tæppe i farver, der stemmer sindet mildt, ligger de der. Røde, gule, grønne æbler spredt ud over græsset under træerne i haven. Jeg samler et af dem op, men rammer i bevægelsen en af de tynde, men tungt lastede grene med armen.

To nye æbler river sig løs træet og bomber med den samme sagte, men plumpe, lyd ned i græsset. Jeg samler også dem op. Tager en prøvende bid af et af dem. Den særlige blanding af syrlig sødme fylder straks min mundhule med glæde. Smagen af efterår her højt mod nord. Jeg gnasker fornøjet videre, men kun indtil jeg kigger ned på farveladen under mig. Hvor enkelte brune pletter, halvrådne frugter, blander sig, ser jeg nu med nogen gru.