Der lå en stak bøger på mit bord. En efter en tog jeg dem op, en efter en pegede de på de vilkår, vi har som mennesker. De ligger der endnu, og det er, som om de forsøger at fortælle mig noget:
Den øverste er Klaus Larsens ’1772’. Den handler om lægevidenskabens indtog i Danmark og begynder, dengang danskerne, høj som lav, havde et kort liv og lugtede ad helvede til.

