Da studerende i protest løftede blanke ark i vejret, var det ikke et forsvar for dem, der gør sig til talsmænd for upopulære og kontrære synspunkter. De forsvarede simpelthen deres ret til at være mennesker.

Professor ved M.I.T.: Xi Jinpings beslutning er udtryk for en ekstrem grad af overmod

Arkivfoto Yan Zhao
Arkivfoto Yan Zhao
Lyt til artiklen

Protesterne i Kina mod regeringens uhørt strenge covid-19-kontrol er blevet sammenlignet med dem i 1989, da studerende demonstrerede for politiske reformer og demokrati. Demokratibevægelsen i 1989 opstod i den frieste, mest tolerante og oplyste periode i Folkerepublikken Kinas historie, og regimet åbnede ild mod de studerende på Den Himmelske Freds Plads – efter afsættelsen af den reformvenlige leder Zhao Ziyang – fordi den havde opbrugt alle andre redskaber, den rådede over, til at få styr på begivenhederne. Det kaldes Tocqueville-paradokset: Et autokratisk styre er mest sårbart, når det er mindst autokratisk.

Men begivenhederne i dag minder snarere om 5. april 1976. Den dag og i dagene inden samledes demonstranter på Den Himmelske Freds Plads og demonstrerede mod det diktatoriske styre, de stadig værre økonomiske forhold og den politiske forfølgelse under Firebanden og dermed også dens leder, Mao Zedong. Det var en bevægelse, der opstod på grund af trængsler, ikke høje mål.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her