Protesterne i Kina mod regeringens uhørt strenge covid-19-kontrol er blevet sammenlignet med dem i 1989, da studerende demonstrerede for politiske reformer og demokrati. Demokratibevægelsen i 1989 opstod i den frieste, mest tolerante og oplyste periode i Folkerepublikken Kinas historie, og regimet åbnede ild mod de studerende på Den Himmelske Freds Plads – efter afsættelsen af den reformvenlige leder Zhao Ziyang – fordi den havde opbrugt alle andre redskaber, den rådede over, til at få styr på begivenhederne. Det kaldes Tocqueville-paradokset: Et autokratisk styre er mest sårbart, når det er mindst autokratisk.
Men begivenhederne i dag minder snarere om 5. april 1976. Den dag og i dagene inden samledes demonstranter på Den Himmelske Freds Plads og demonstrerede mod det diktatoriske styre, de stadig værre økonomiske forhold og den politiske forfølgelse under Firebanden og dermed også dens leder, Mao Zedong. Det var en bevægelse, der opstod på grund af trængsler, ikke høje mål.
