Så faldt hammeren!
Sådan vil regeringen og det store flertal i Folketinget, der har indgået en ny aftale om kontrollen med efterretningstjenesterne, selvfølgelig aldrig formulere det. Men ikke desto mindre ligner det umiskendeligt en politisk straffeaktion mod det nu snart tidligere kontrolorgan Tilsynet med Efterretningstjenesterne. Det nye tilsyn retter sig specifikt mod PET, fordi tilsynet med Forsvarets Efterretningstjeneste reguleres af FE-loven, men kontrolinstansen er den samme.
