De to pædagogiske forskere Lars Qvortrup og Karen Wistoft skrev 2. august her i avisen. De argumenterede for, at det ikke er rigtigt, at »mange unge mistrives i dagens Danmark« og citerede en artikel fra 2022, som havde fremført, at 44 procent af de 16-25-årige oplever en grad af mistrivsel. Selve tallet er rigtignok meget højt, og som de fremhæver, er udtrykket »en grad af« mistrivsel temmelig upræcist. Så langt giver jeg dem gerne ret. Men herfra går det også galt.

Der er to udfordringer. For det første undervurderes mistrivslen. Eksempelvis er Qvortrup i mediet Skolemonitor også citeret for, at den meget omtalte mistrivselskrise er »blæst op« i en skadelig grad, hvilket også er hovedtesen i hans og Wistofts seneste bog. Og her i avisen argumenterede de for, at stigningen i mistrivsel er et udtryk for, at unge fortolker sig selv ud fra ændrede forventninger til dem selv og til livet. Upræcise tal som det, jeg nævnte ovenfor, der stammer fra én undersøgelse foretaget på ét tidspunkt, egner sig slet ikke til at vurdere, at trivselskrisen er blæst op.