Ayman Ahmad Mouhammad løfter i Politiken en vigtig debat om, at højskoler er blevet »en kult for den øvre middelklasses børn«. Det er en problematik, vi i Krogerup Højskoles Elevfond tager meget alvorligt. Højskolernes elevgrupper er for homogene – det er der ikke to meninger om. Af selvsamme årsag startede en gruppe elever fra Krogerup Højskole i 2020 en frivilligt drevet elevfond i samarbejde med skolens forstander, Rasmus Meyer.
Elevfonden drives af en gruppe tidligere elever, der har ét fælles mål: At gøre højskolelivet tilgængeligt for flere forskellige unge – i særdeleshed for de unge, der har en fortid, hvori det ikke har været muligt at spare op til et højskoleophold.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
