Højesterets dom 2. september satte et positivt punktum i Samsam-sagen og skabte et håb for, at retsstaten stadig kan beskytte borgerne, også når det ikke er politisk opportunt. Men mens Samsam fik oprejsning i Højesteret, sidder en anden dansker uretmæssigt fængslet på 15. år i udlandet.
Samsam-sagen var ikke blot et brutalt eksempel på, hvordan danskernes retssikkerhed viger for udenrigs- og sikkerhedspolitiske hensyn. Den afslørede også en ubehagelig sandhed: Uden omfattende mediedækning risikerer borgere at blive ladt i stikken af staten. Derfor er det ekstra alvorligt, at en anden dansker fortsat er glemt – og svigtet – ikke mindst fordi medierne for længst har vendt blikket væk.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

