Et enkelt spørgsmål afslørede en mur mellem os, som jeg ikke kunne komme igennem. Og så var hun væk. I dag ser jeg det som et vendepunkt, der lærte mig, at ægte relationer kræver mod til at vise, hvem man selv er.
Jeg mistede en veninde, fordi jeg spurgte, hvem hun virkelig er
Når vi ikke tør vise, hvem vi er, mister vi forbindelsen – både til andre og til os selv, skriver Anne Mette Lehmann. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklenLæst op af Anne Mette Lehmann
08:19
Henter...
»Hvem er du egentlig?«. Spørgsmålet fløj ud af mig, inden jeg havde tænkt det igennem. Det overraskede næsten mig selv lige så meget, som det tydeligvis gjorde kvinden, jeg stillede det til. Hende der sad over for mig på bænken, hende der havde været min veninde i snart to år, men som jeg egentlig ikke syntes, jeg kendte. Ikke rigtigt. Ikke på den måde. Og den sidste tid var det virkelig begyndt at nage mig. For hvem var hun egentlig, min veninde? Hvem var hun indeni?
Jeg oplevede generelt vores relation som god. Vi udvekslede erfaringer og oplevelser. Vi grinede, gik i byen, på museum, til yoga. Alligevel var der noget, der manglede mellem os. Eller måske var der snarere noget, der fyldte mellem os. En mur der skjulte de inderste følelser. Det autentiske. Alt det, der virkelig betyder noget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
