Jeg elsker mit job. Jeg har verdens bedste kolleger, og forældrene til mine elever bakker mig op på en måde, jeg ikke turde håbe på. Det er ikke jobbet, jeg er træt af. Det er regnestykket omkring det.
Jeg står op klokken 5.00 for at nå at lufte hunden, inden jeg selv skal ud ad døren klokken 6.20. Jeg er først hjemme igen mellem 16.00 og 17.00. Jeg skal forberede undervisning, der ikke bare skal være lavet, men interessant og relevant. Jeg skal forholde mig til børn med diagnoser, hvis behov skal mødes hver dag. Dertil kommer møder, udvalg, Aula og meget mere. Til sidst kommer mine egne behov: otte timers søvn, motion, venner, familie. Jeg har stadig ikke bekæmpet min vasketøjskurv.
