Berlingske opridser i artiklen ’Test sorterer kvinder fra medicinstudiet’, hvordan Syddansk Universitet (SDU) har indført en såkaldt MCQ-test til at screene kvote 2-ansøgere til medicinstudiet.
Testen har ikke været udviklet med det formål at favorisere de mandlige kvote 2-ansøgere, men den har alligevel vist sig at have den effekt.
Chef for Danmarks Evalueringsinstitut Jakob Rathlev kommenterer på denne kønsbias i testen således:
»Denne test har en enorm kønsmæssig slagside og diskriminerer kvinder rigtig hårdt. Vi må forvente, at mændene ikke er dobbelt så kloge som kvinderne, så de burde klare sig lige godt«.
Lidt firkantet kan man sige, at selv om testen er designet til at teste evner inden for kritisk tænkning, kvantitativ tænkning, videnskabelig tænkning, mellemmenneskelig forståelse samt sproglig og kulturel forståelse, så har den vist sig også at teste kønnet på den, der udfører testen.
Men er det et problem, at testen diskriminerer mellem køn? Studiechefen på SDU Annette Lund afviser at bruge begrebet diskriminerede om testen og kalder det i stedet for »en ligestilling af volumen mellem mænd og kvinder«.
Logikken må være, at når kvinderne udkonkurrerer mændene på basis af karaktererne på kvote 1, så kan man opnå ligestilling ved at forfordele mændene på kvote 2. Formanden for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, stemmer i med Annette Lund og kommenterer også på testen:
»Derfor er det positivt at se, at SDU har lavet en optagelsesprocedure, som er veltilrettelagt og givermændeneen ny chance ...«.
Det er altså positivt, at mændenes chancer for at bestå testen er dobbelt så god som kvindernes, selv om denne bias i testen ikke opstod intentionelt.
Som socialpsykolog og kønsforsker er jeg helt enig i, at kvoter for kønsfordelingen på studier kan være gavnlige for ligestillingen, fordi en ligelig kønsfordeling på studier (og derfor senere på arbejdspladsen) udfordrer vores opfattelse af, hvad mænd og kvinder kan og bør arbejde med.
Kald en spade for en spade. Hvis det er kønskvotering, så lad os kalde det kønskvotering
Lea Skewes
Men vi må være åbne omkring, hvordan vi udvælger. Vælger vi ansøgere til eller fra på basis af kvalifikationer eller på basis af en kombination af deres kvalifikationer og deres køn?
Det er to forskellige selektionsscenarier. Og hvis vi vælger det andet scenarie, så skal det ikke kamufleres som en test, når det faktisk fungerer som kønskvotering. Kald en spade for en spade. Hvis det er kønskvotering, så lad os kalde det kønskvotering.
Men det er uklart, om det reelt er kønskvotering SDU sigter efter, idet Annette Lund giver udtryk for, at de har tilstræbt at reducere biases ved at indføre, hvad hun kalder »anonym« evaluering.
Denne metode, hvor censor ikke får oplyst informationer som f.eks. køn om testpersonen, er blandt socialpsykologer en anerkendt måde at reducere bias på, da metoden tager højde for, at vi aldrig vurderer andre uafhængigt af de sociale kategorier.
Når SDU nu anvender en strategi til at reducere kønsbias, hvorfor opnår de så et ekstremt kønsbiased resultat? Jeg har et socialpsykologisk bud: stereotype threat. Begrebet refererer til den tendens, vi alle har, til at bestræbe os på at bekræfte stereotypiske forventninger.
Det er ofte socialt funktionelt og afspejler, at vi alle prøver at forstå, hvad andre forventer af os og tilpasser vores adfærd derefter. Trusselselementet ligger i, at vi gør dette, selv om det er til vores egen fordel at bryde med stereotypen.
Det vil sige, at hvis vi tilhører en social gruppe, og denne gruppe stereotypt forventes at være dårligere til en opgave, så bliver vi tilsvarende dårligere til denne opgave, når vi bliver mindet om vores tilhørsforhold.
Dette er for eksempel blevet testet på asiatiske kvinder, der blev sat til at lave en matematiktest. Den ene gruppe blev mindet om deres etnicitet inden de gennemførte testen, hvilket spillede ind i en forventning om, at asiatiske mennesker er gode til matematik.
Den anden gruppe blev mindet om deres køn inden testen, hvilket spiller ind i en stereotypisk forventning om, at kvinder er dårlige til matematik.
Som forventet scorede gruppen, der blev mindet om at de var kvinder, dårligere end gruppen, der blev mindet om deres asiatiske tilhørsforhold.
Denne stereotype threat effekt er yderst veldokumenteret i forhold til kvinder og logiske evner, som testen for de potentielle medicinstuderende primært tester.
Hvis SDU vælger den kønsneutrale tilgang, så forudsætter det, at de gennemarbejder deres test, så den faktisk tester evner og ikke køn.