Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Støt klimaet og giv Trump fingeren - boykot amerikanske varer

Kampen mod Trump begynder i vores livsstil.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan ville verden se ud, hvis den ikke var fanget af sine egne institutioner?«, spørger den amerikanske forfatter Kim Stanley Robinson i en af sine romaner.

I dag kan vi gentage spørgsmålet med en lidt anden ordlyd. Hvordan vil verden se ud, hvis den ikke var taget til gidsel af et amerikansk demokrati, der reelt fungerer som et oligarki: et system, hvor man til præsident må vælge mellem en superrig, der praler med at være det, og en lidt mindre rig, der har tætte kontakter til Wall Street?

Vil vi andet end blot at se til, mens Trump smadrer verden, kan vi begynde med at skære ned på vores CO2-aftryk

Spørgsmålet hjælper os dog kun, hvis det følges op af handling. Hvor forfærdelig det end er, er Trump blevet en del af vores virkelighed. Derfor handler det nu om, hvordan vi kan bekæmpe den verden, han forsøger at skabe.

Det gælder i særdeleshed på klimaområdet, for mens Trump i disse uger ihærdigt forsøger at slette USA’s klimaindsats fra Jordens overflade, er vi danskere langtfra selv uskyldige englebasser.

De cirka 20 ton CO2 om året, vi i gennemsnit udleder, siger det sådan set tydeligt. Tallet står i skarp kontrast til det runde nul i CO2-udledning, som alle mennesker på kloden skal ned på inden 2050.

Vil vi andet end blot at se til, mens Trump smadrer verden, kan vi derfor begynde med at skære ned på vores CO2-aftryk. Vores kødspiseri og flyrejser er oplagte, men hvorfor standse der? Sammen med den forlængede weekend i New York eller badeferien i Miami hvorfor så ikke også helt droppe amerikanske varer?

Selv om en sådan aktivisme umiddelbart kun vil have en lille effekt, vil den alligevel være vigtig. Den vil vedvarende minde os om, at kampen mod Trump ikke kun er en kamp mod populistisk nationalisme eller accelererende økonomisk ulighed, men også en kamp for den klimatiske stabilitet og de økosystemer, som i årtusinder har udgjort menneskehedens livsgrundlag, og som nu er truet af sammenbrud.

Leder man efter gode grunde til at begynde en klimaaktivisk livsstil, kan man således blot indstille frekvensen på de uhyrligheder, der for tiden kommer ud af Det Hvide Hus.

I forbindelse med præsentationen af Trumps finanslovsforslag sagde rådgiver Mick Mulvaney f.eks.: »At det er Trump-administrationens opfattelse, at det er spild af penge at bruge dem på at begrænse klimaforandringerne«.

Og for nylig lykkedes det så Trump at få fjernet spørgsmålet om, hvordan den fortsatte kamp mod klimaforandringerne skal finansieres, fra G20-mødets dagsorden, alt imens han i denne uge rullede store dele af Obama-administrationens klimaplan tilbage og dermed for alvor stak en kæp i den globale klimakamps hjul.

Kampen er kun lige begyndt. Ja, faktisk knap nok, for det er en multifacetteret kamp: Det er kort sagt også andre steder end i stemmeurnerne, at oprøret med Trumps verdenssyn må pågå.

Det indebærer i praksis ændringer i vores livsstil. Med blot fem år tilbage til, at CO2-budgettet for en halvanden grads varmere verden vil være opbrugt, må uskyldens tid nu endegyldigt være forbi.

Enten sammenknytter vi liv og politik, eller også vælter konspirationsteoretikerne verden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden