Der har de seneste uger været heftig debat om økologi. Startskuddet var Coops medlemsblad Samvirkes forside, hvor en mand iført beskyttelsesdragt spiser konventionelt dyrket salat.
Når vi i Netto nu vælger at gå ind i debatten, skyldes det to ting. For det første synes vi, at økologi er et vigtigt emne med flere nuancer, end debatten de sidste par uger har givet plads til. For det andet vil vi gerne sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor nogle kæder fortsat tager så høje priser for økologiske varer.
Men inden vi kommer dertil, vil vi gerne anerkende ønsket om at drive økologien videre. Der er ingen tvivl om, at Danmark er et økologisk foregangsland, og at vi køber og producerer en større andel økologi end alle andre lande i verden.
Det er en udvikling, som vi i Netto, Coop og andre dagligvarekæder i høj grad har været med til at skabe med vores fokus på økologi som et konkurrenceparameter. Vores indsats har gjort økologi til mainstream – ikke bare i storbyerne. Det brede sortiment og de mange valgmuligheder er stærkt medvirkende til, at mange flere danskere i dag tænker over, hvordan varerne er produceret, og hvad der er godt for deres og familiens sundhed.
Jordens ressourcer er under pres, og de fleste kunder er optaget af, at fødevareproduktion bliver mere bæredygtigt.
Det har også ført til markante forbedringer i det konventionelle landbrug, hvor der løbende er fokus på landbrugets forbrug af medicin, dyrevelfærd, dyrkning i sårbare områder, sprøjtning osv. Som Danmarks førende discountkæde er vores bidrag til udviklingen først og fremmest at gøre økologi og andre gode varer tilgængelige for flere mennesker. Det har vi arbejdet på, siden vi åbnede den første butik i 1981.
Lad os nu på tværs af branchen droppe den højere indtjening på økovarer og få den på niveau med de konventionelle
I starten af 90’erne havde Netto blot en håndfuld økologiske varer. I dag er næsten 20 procent af vores sortiment økologisk.
Prisen er fortsat den største barriere for, om kunderne vælger økologi. Det er der masser af beviser på. Økologisk mælk, som i dag udgør over omkring 30 procent af mælkesalget i Danmark, fik først momentum, da prisen nærmede sig almindelig mælk.