I mit barndomskvarter fik man respekt, hvis man gjorde noget farligt og ofte også ulovligt, og respekt ville jeg gerne have. En dag udså jeg mig en stor fyr, som de andre var rædselsslagne for. Han havde en scooter med en alarm på, og nu ville jeg vise, at jeg turde udløse den.
Efter at have spænet fra gerningsstedet med adrenalinen pumpende i blodet i, hvad der føltes som en evighed, stoppede jeg for at få vejret, men der mærkede jeg hånden gribe hårdt fat i min arm.
»Hvis du nogensinde rører min scooter igen, så slår jeg dig fucking ihjel!«, brølede han ind i mit ansigt. Han var en granvoksen mand, og han løftede min spinkle krop, så jeg til sidst stod på tæer.
Når man pisser i bukserne af skræk, tømmes blæren langt hurtigere, end man kan forestille sig, men mine joggingbukser var mørke, så den store våde plet kunne ikke rigtig ses.
Du er der næsten
Du behøver ikke et abonnement for at læse artiklen. Det eneste, du skal gøre, er at oprette en profil, og så kan du læse videre.
Opret profilHar du allerede en profil? Log ind her.