Torsdag 2. april døde min mor. På denne smukke, solrige forårsdag sov hun lige så stille ind i sit hjem, mens jeg holdt hende i hånden og aede hende på kinden. Dermed blev der sat punktum for et 82-årigt liv, og det er nu op til os, der stadig er her, at mindes og genfortælle den historie, det blev til. Min mors egen version er ikke længere tilgængelig.
Hendes bortgang var ventet. Ikke alene fordi vi jo alle skal den vej, og min mors højlydte protester mod betydningen af Kram-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion) uundgåeligt måtte hjælpe på vej. Men også – og især – fordi min mor, ugen før hun udåndede, på det bestemteste afviste at modtage nogen form for mad og væske ved at flå den sonde ud, som gav plejepersonalet adgang til at forsyne hende med det mest nødvendige. Uden den var det blot et spørgsmål om tid, før hendes krop gav op, og hun fik fred.
