Det indlysende, men væsentlige karakteristikum ved en besættelse er, at den på et tidspunkt skal ophøre. Alligevel har den israelske besættelse (indtil videre) stået på i over et halvt århundrede. Det har den gjort, fordi man blot har ventet på, at det er tilforladeligt at annektere store dele af det palæstinensiske område; det er det nu. Den nyetablerede israelske koalitionsregering indgik i april en aftale, ifølge hvilken man de facto agter at annektere store dele af den palæstinensiske Vestbred.

I artikel 28 i aftalen mellem Gantz og Netanyahu vil regeringen fremme Trumps fredsplan, og artikel 29 gav Netanyahu ret til at eksekvere denne fra 1. juli. Netanyahus plan om annektering af 30 procent af Vestbredden og store dele af de områder, der grænser op til Jordan, er nu på standby, så det internationale samfund kan stadig nå at reagere. Det er fraværet af en hård, samlet international kurs over for Israel, der giver landet frit spil til at realisere sin egen version af apartheidstaten anno 2020.