I Danmark har vi ikke præcise tal for, hvor mange mennesker der udøver vold i nære relationer. Men vi ved, at ca. 38.000 kvinder og 19.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold, og når det kommer til psykisk vold, er vi er helt oppe på 2,5 procent af befolkningen der årligt oplever denne form for vold. I forhold til børnene er det helt op til hvert 5. barn, som har været udsat for vold i hjemmet.
I mit arbejde som psykolog taler jeg dagligt med mennesker, der har voldsproblemer. De henvender sig selv og er ofte desperate for at få hjælp. »Jeg slår min partner, og skammer mig sådan over det, men kan ikke finde ud af at få det stoppet selv« skriver de. Eller »jeg har brug for hjælp nu, hvis volden ikke skal eskalere og blive endnu værre«, skriver de også ofte.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.