Inflationen i Europa og USA er på kort tid blæst fra det rene ingenting op i nærheden af 8 procent. Et vanvittig højt niveau, som har overrasket næsten alle. Vi har vænnet os til ikke at bekymre os om prisudviklingen, men nu falder tankerne på 1970’erne og 80’erne, hvor iransk olieembargo medvirkede til at sende inflationen i skyerne. Og den var ikke nem at få ned igen. De fleste økonomer har som jeg tænkt, at vi aldrig i Vesten igen skulle opleve inflation på de niveauer, vi ser i dag. Men her står vi altså, og det gør ondt.
Den høje inflation smadrer forbrugernes købekraft og skaber en utryghed, der er afspejlet i et kollaps i forbrugertilliden. Den ligger svagt overalt og er herhjemme på et 50-årigt lavpunkt. For når priserne pludselig ændrer sig så kraftigt, er det svært at holde familiebudgettet. Mange vil ikke have råd til de ting, de har planlagt. For nogle ryger sommerferien, for andre er der endnu vigtigere ting på spil. At prisstigninger på energi og mange basale fødevarer ligger højt, bevirker desværre, at de allermindst velstillede, som bruger en langt større del af indkomsten her, reelt rammes af en langt højere inflation end os andre.
