Det siges, at tiden er cyklisk. Den gentager sig selv, som når det hvert år bliver sommer, selv om sommeren aldrig er den samme. Jeg tænkte på dette princip for nylig, da jeg læste om en ung politiker, der var gået ned med stress. Det skete også for 10-15 år siden. Faktisk har stress været på dagsordenen i snart 20 år.
Men mens stress tidligere – frem til 90’erne – ramte de svageste grupper i samfundet: de lavtlønnede, de arbejdsløse, de lavtuddannede og de syge, er stress i dag ifølge medierne forbeholdt de mere privilegerede. De svageste og udsatte er stadigvæk stressede, men af andre grunde. De svageste i samfundet er stressede, fordi de kæmper for overlevelse, mens flere og flere privilegerede borgere bliver stressede, fordi de kæmper om status, magt og prestige.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

