Debatten om mobil- og skærmafhængighed handler primært om vores børn og unge, og hvordan især mobilen skader børn og unges evne til at koncentrere sig og er en medvirkende årsag til stigende mistrivsel.
Det er en åbenlyst vigtig debat. Men hvad med os voksne: Er det måske vores manglende evne til at være gode forbilleder, der er den reelle rod til problemet, og derfor det, vi bør tage først fat om?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.