Vi er først ordentligt udrustet, når vi kender historien. Vi skal læse og forstå, hvorfor de mistede friheden under Anden Verdenskrig, og hvilke magtmidler der gjorde tabet af den mulig. Ellers er der en risiko for, at vi gentager historien, skriver Nathalie Ostrinski i denne klumme.
Journalist:Jeg er tredje generation efter holocaust – og jeg frygter hver dag, at vi glemmer historien
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg har været et historieløst menneske en stor del af mit liv. Jeg voksede op i en dansk provinsby som barn af to polske forældre uden anekdoter eller fortællinger om, hvad min polsk-jødiske far egentlig kom fra, og hvorfor han var kommet til Danmark.
Jeg hørte heller intet om, hvad min farfar Jankiel og farmor Rywa havde gennemlevet under Anden Verdenskrig. Jeg kendte ikke til dybden af den smerte, der snoede sig gennem bogstaverne i mit efternavn.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
I Danmark debatterer vi ulve. I Rumænien bliver stadig flere mennesker overfaldet og dræbt af bjørne. Politikens Lea Wind Friis og Andreas Sterup-Teper tog op i de rumænske bjerge, hvor hotellerne har kradsemærker på dørkarmen og elektrisk hegn for porten. Og så tog de ind i skoven. For selv at møde en bjørn.