For en årelang republikaner som overtegnede, der i årevis har argumenteret for at monarkier er håbløst forældede og i den grad har fremtiden bag sig, er Det Arabiske Forår lidt af en gåde.
For mens fire diktatorer – i Tunesien, Libyen, Egypten og Yemen – er faldet og Assad i Syrien kæmper med det yderste af neglene for at fastholde magten har de otte arabiske monarkier klaret skærene uendeligt meget bedre.



























