Lyt til artiklen
Jeg har ikke altid elsket vores hund.
Faktisk var jeg i Mollys første måneder temmelig bange for hende. Det kan lyde underligt, når man tænker på, at hun bare var en lille brunpelset cockerspaniel på vaklende poter og med lange krøllede ører. Men jeg var utryg ved Mollys uforudsigelighed og pludselige angreb på sokker og de nederste bøger i bogreolen, og Molly kunne heller ikke lide mig. Måske kunne hun mærke min nervøsitet, der stammede fra den ubrudte række af dårlige oplevelser, jeg på min barndoms avisrute havde med hunde.
