I toget er jeg en af relativt få, der stadig læser i en bog, mens de fleste af mine medpassagerer sidder med blikket fastlåst til deres iPhone. Jeg læser og læser, men ikke alt er så behageligt, som når jeg om aftenen læser øjenlågene tunge med Virginia Woolfs forfatterdagbog.
Det er ikke behageligt at læse om amerikanerne, der med åbne øjne vælger en præsident, der så åbenlyst ikke giver en døjt for demokratiet som civiliseret forum for uenighed. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at de måske havde valgt anderledes, hvis flertallet stadig læste bøger i stedet for at granske ormehuller befolket med trolde, kattekillinger og lyveprinser.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























