Indimellem vedtager Folketinget lovgivning, som forekommer absurd. Den slags love, hvor man bare må spørge sig selv: Hvorfor dog? Sådan er det med loven om arbejdspligt, som beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er røget i fedtefadet på. Bedre sent end aldrig, kan man sige.
I virkeligheden burde ministeren for længe siden være blevet stillet til ansvar for denne mærkværdige lovgivning, som pålægger kommunerne urimelige mængder af bureaukrati og komplicerer komplekse regler – til tilsyneladende ikke særlig stor nytte. Til gengæld koster den langt over 100 millioner og kommer til at betyde, at der spares på noget af det, der rent faktisk får folk i arbejde.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.




























