I søndags vandrede jeg rundt på Nationalmuseet og stoppede op ved en dukkelignende heks. Jeg blev suget ned i historien om, hvor stor betydning fejring af midsommeren har haft for den almindelige befolkning. Det ramte mig, fordi jeg dagene forinden var blevet overvældet over, hvor magisk lyset er lige nu. Efter at have boet i USA i tre år og nu være tilbage er der noget helt særligt ved igen at være under en himmel, der aldrig bliver mørk, og hvor horisonten bliver ved med at være svagt lyserød hele natten.
Siden vikingetiden har tiden omkring midsommer været betragtet som hellig. Derfor har det været en nordisk tradition gennem mange århundreder, at man samledes på torve eller marker for at brænde bål, danse og synge.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























