Første gang vi skulle møde vores søns musiklærer, Mr. Wood, havde både min mand og jeg et billede af en ældre mand inde i hovedet. Da vi trykkede hånd med Mr. Wood, var vi lidt forvirrede. For Mr. Wood var i 20’erne med ungdommens uerfarne træk. Men det var den rigtige Mr. Wood. En ung mand med indbygget autoritet i navnet allerede fra begyndelsen af arbejdslivet.
For et år siden vendte vi som familie hjem efter tre år i Washington D.C. Her nåede vores to børn at få erfaring med tre forskellige skoler, og det var her vi mødte Mr. Wood sammen med et væld af andre lærere, som vi kun kender efternavnene på.
Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


























