Næste måned er det 30 år siden, at Israels premierminister Benjamin Netanyahu første gang kom til magten i Israel. Han vandt overraskende knebent valget – dengang stemte israelerne direkte om premierministerposten – med ca. 25.000 stemmer.
Den snævre sejr har vist sig at være en katastrofe for både Israel og palæstinenserne. Lidt ligesom valget af Trump i USA og valget af Vladimir Putin som afløser for den fordrukne Boris Jeltsin, var valget af Netanyahu et af de øjeblikke i historien, hvor valget af en enkelt leder forandrer verdens gang. I dag er det svært at huske, men da Netanyahu kom til magten var konflikten med palæstinenserne på nippet til at blive løst. Oslo-aftalerne var blevet indgået i 1993, Nobels fredspris indhøstet, der var sluttet fred med Jordan, og det palæstinensiske selvstyre var blevet oprettet. Israels premierminister Yitzhak Rabin var ganske vist året før blevet skudt af en jødisk højreekstremist, men det var langtfra givet, at det ville være begyndelsen på enden af fredsprocessen. Den kørte videre under Shimon Peres, lederen af arbejderpartiet, der under det meste af valgkampen i 1996 førte klart.
