»Det her er et sindssygt vigtigt projekt«.
Min veninde var lige dele indigneret og entusiastisk, da hun forleden fortalte mig om sin seneste fotoopgave. Hun er blevet hyret til at forevige kvindelige kønsdele i alle former, farver og aldre til den legendariske ' Kvinde, kend din krop'-bog, der udkommer i sin femte udgave næste år.
Først studsede jeg over, hvad hun mener er så ' sindssygt vigtigt' ved at fotografere 20-30 sæt kønslæber og dertilhørende skeder, behåring, og eventuelle piercinger og skægpest. For ærligt talt er kvinders kønsdele ikke noget, jeg har tænkt ret meget over i min hverdag, ligesom behovet for at blive konfronteret med andres intime dele ikke har fyldt det store i min bevidsthed.
Og så alligevel. For når jeg tænker over det, har jeg gennem tiden undret mig en del over, hvorfor udseendet på kvinders kønsdele i modsætning til mændenes er så velbevaret en hemmelighed. Et tabu, der er så privat, at bare tanken om at sprede benene og vise ' spilledåsen' frem for veninderne er helt grotesk. Lige så langt ude som det ville være at italesætte størrelsen på sin klitoris eller andre sager i den sydlige region.
Mænd har, fra de er børn, frit udsyn til hinandens tissemænd i alverdens brusebade, og sjoveren bliver for mange en stolt og stor del af deres personlighed - noget, de taler om, og noget, som de har gode muligheder for at tjekke ud hos andre, så de kan få et realistisk billede af, hvordan sådan en fyr ser ud, når den ikke er designet til at være med i en pornofilm.
Gynækolog blæser til kamp mod 'designervaginaer'Kvinder derimod kan kun gisne om hinandens størrelser og form. Et faktum, der gør det svært at aflive virkelighedsfjerne ideer om, at alle andre er ' helt perfekt' skabt. Intimkirurgien boomer, og internettets debatfora taler for sig selv:
»Jeg har nogle ydre skamlæber, så det ligner, at jeg har en minitissemand. Det er meget pinligt, og jeg ville ønske, at jeg kunne ligne de andre piger«, skriver en 13-årig, mens en anden fortæller: »Jeg er en pige på 17 år. Jeg elsker min krop, bortset fra mit underliv. Jeg har det meget dårligt psykisk, hvad mine skamlæber angår!«.
En anden pige på 13 år er bange for, hvad hendes kæreste vil sige den dag, han skal se hendes - ifølge hende selv - helt deforme skamlæber. For »alle drenge er jo ikke lige forstående«, som hun skriver.
Men kvinders køn er ikke kun usynligt, det er også unævneligt.
Det er ikke mere end et år siden, jeg første gang indlemmede ordet kusse i mit ordforråd. Jeg har altid syntes, at det lød som noget virkelig ulækkert, og kunne ikke få mig selv til at bruge det hverken om min egen eller andres. Problemet har bare været, at jeg ikke har kunnet finde en bedre betegnelse.
For i modsætning til de mandlige kønsorganer, der har en række kærlige og helt neutrale betegnelser, er valgmulighederne mere begrænsede, når det gælder verbaliseringen af kvinders køn. Enten kan man grine ad de sjove slangudtryk, ty til det kliniske vagina eller bruge ordene fisse og kusse, der samtidig anvendes som nogle af de mest modbydelige skældsord i det danske sprog.
Ja, og så er der selvfølgelig ' skam'-ordene, som jeg af princip nægter at bruge: Skamlæber. Skamben. Det kræver ikke fem år på universitetet at regne ud, at det skaber en uhensigtsmæssig diskurs omkring kvinders kønsdele og seksualitet at forbinde det ædleste med noget pinligt, der helst skal gemmes af vejen.
Hvorfor har kvinder ingen gloser til at italesætte en udadvendt, ikkeskamfuld seksualitet? Hvad ville den kvindelige version af ordet potensforlænger for eksempel være? En klitforstørrer eller en skedeudvider? Nej, det går ikke, vel? For i modsætning til mænds kønsdele, der tilsyneladende ikke kan blive store nok, skal kvindernes være små, fine, diskrete og glatte. I hvert fald hvis det står til porno-mode-popindustrien, der mere eller mindre indirekte dikterer kvinder, hvordan deres nedre liv bør tage sig ud for at være ' rigtigt'.
Kvinders kønslæber er blevet målt opForrige år var jeg til et 8. marts-arrangement, hvor folkene bag ' Kvinde, kend din krop' introducerede ' kussomaten'. En lille bås, hvor kvinder kan sætte sig på en bundløs stol og blive fotograferet nedefra.
Anonymt, selvsagt. Men med et klart formål: At udstille sin kusse for offentligheden for at gøre op med billedet af den pornografiske symmetris glatbarberede højborg med ultrasmå kønslæber og den entydige opgave at tilfredsstille en mand.
Rummet summede den aften af den samme cocktail af indignation og entusiasme, som min fotografveninde havde i sin stemme forleden. Flere hundrede kusser blev foreviget og efterfølgende lagt på nettet til frit skue - til stor fryd for de fremmødte kvinder.
Da jeg endelig tog mod til mig, var aftenen forbi. Men får jeg muligheden igen, vil jeg helt sikkert lade mig fotografere.
Og jeg vil glæde mig til at se den nye version af ' Kvinde, kend din krop', der forhåbentlig kan være med til at hjælpe usikre kvinder til at forstå, at diversitet er godt.
Også i de nedre regioner.
fortsæt med at læse
