Dansk Folkepartis burkaforbud, som bakkes op af regeringen, er seneste opvisning i det nøje koreograferede sæt af småtterier, som især de borgerlige partier bruger til at foregøgle vælgerne, at de har løsninger på integrationsproblemerne.
Socialdemokraterne er også godt med. De har for længst erkendt, at man ikke kan vinde et valg uden at fremstå handlekraftig.
Det er mere end 15 år siden, at udlændingespørgsmålet første gang afgjorde et dansk valg. Alligevel har vi stadig parallelsamfund, ekstremistiske privatskoler, udenlandske kriminelle, der griner af loven, og islamister på støtten. Der er nok at tage fat på.
Alligevel går tiden med burkaer, smykkelove, imamlove, moskélove og en masse andre symbollove. Samt udtalelser som den fra i februar, hvor de borgerlige partier på kluntet vis fik sagt, at efterkommere af indvandrere ikke var rigtigt danske.
Venstre har bestemt sig: Sikrer flertal for et burkaforbudAlle de forslag og udtalelser har det til fælles, at de laver en masse larm, men som en billig bordbombe ikke efterlader andet end papir.
Maskeraden udførtes bedst af Inger Støjberg og hendes rekvisit-kage, med de 50 ikke særligt konkret definerede strammer-forslag. Venstrefløjens forargelseshyl og glasuren skulle dække over, at regeringen ikke har andet at byde på end tomme kalorier.
Venstre lovede før valget en straks-opbremsning for indvandring og endte kort tid efter med danmarksrekorden i at lukke udlændinge ind. Der er ingen grænser for, hvor mange gange man kan skrue bissen på, men reelt har regeringen hverken evnerne eller modet til at handle.
Vi står i dag der, hvor domsafsigelser og internationale aftaler i praksis umuliggør yderlige stramninger i asyl og familiesammenføringer. Det blå Danmark er hunden, der har indhentet postbilen, og nu aner den ikke, hvad den skal stille op.
På forunderlig vis bliver medierne alligevel ved med at viderebringe disse forslag, som om de var helt nye, uden at spørge ind til, hvad der blev af alle de forrige stramninger. Eller hvad der er nyt i et burkaforbud, der tilbage i 2005 blev foreslået af venstreministeren Rikke Hvilshøj.
Samuelsen: Der kommer et burkaforbud - og LA stemmer forI Danmark er der godt og vel 3 kvinder, der går med den blå burka med stofgitter for øjnene. Medregner man niqaben der stammer fra Golf-staterne og er sort, så kommer tallet måske op omkring de 200. Mellem 60 og 80 er danske konvertitter. Burka og niqab har det til fælles, at de får bæreren til at ligne et af spøgelserne i Pac-Man-spillet.
Jeg er nok nabo til halvdelen. Man ser dem i hvert fald ofte her på Nørrebro i København. Men skal et i forvejen overbelastet politi virkeligt bruge tid på at at lange bøder ud til et par hundrede kvinder? I værste fald holder de sig bare hjemme, og bliver endnu mere marginaliserede.
Problemet herhjemme er ikke burkaer, men parallelsamfundene. At det er muligt at bo i Danmark, men tale Mellemøstens sprog, og leve efter mellemøstlige regler og skikke hele livet. Her er der ingen nemme løsninger og indsatsen kommer til at mobilisere alle velfærdsstatens kræfter.
Men man løser ingen problemer ved at gemme dem væk. Når de samme pop-forslag hives frem igen og igen og der så alligevel ikke sker noget i praksis, så bliver vælgerne kyniske og vrede. Man kan ganske enkelt ikke forstå, hvorfor vi stadig skal slås med de samme problemer.
Regeringens kritikere bør samtidig stoppe op op spørge sig selv, hvordan det fortsat kan lykkes de borgerlige at trække medierne og vælgerne rundt ved næsen. Det skyldes bl.a. den evige berøringsangst, der forhindrer venstrefløjen i at forholde sig til de reelle problemer, som burka og niqab er symptomer på. Det er nemlig ikke bare et stykke stof, men er en støtteerklæring til en ekstrem variant af islam. Både her og i hjemlandene.
Syv citater viser, hvordan politikere er vendt 180 grader i spørgsmålet om burkaforbudI København vokser tusindvis af muslimske børn op i boligområder, hvor dansk er et fremmedsprog, og hvor flertallet er på offentlig forsørgelse. Mere end halvdelen af unge drenge med ikke-vestlig baggrund går ud af folkeskolen som analfabeter. De ender i lavlønsjobs eller som tal i den katastrofale overrepræsentation i kriminalitetsstatistikkerne.
Det er det absolut største sociale problem, og venstrefløjens kommunalpolitikere burde ikke tale om andet.
Taberne er vores børn, for de skal leve med konsekvensen af, at vi bare lod problemerne vokse større, mens venstrefløjen snakkede om frøer på Amager, og højrefløjen vedtog fjollede love.
fortsæt med at læse
