Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Sisse Dupont/Ritzau Foto
Arkivfoto: Sisse Dupont/Ritzau Foto

Danske medier vil se på, om de kan etablere et faktatjekmedie, der minder om et i Norge.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Vend fejl til egen fordel

Det er nedslående, at faktatjek kan lanceres som noget nyt.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere medieledere er klar til at lade sig inspirere af et norsk initiativ og diskutere et nyt dansk medie, der skal have til opgave at tjekke fakta. I Norge ejer aviserne VG og Dagbladet og tv-stationerne NRK og TV 2 i fællesskab hjemmesiden fakta.no, og herhjemme ytrer DR, Kristeligt Dagblad, Ritzau og TV 2 nu interesse for noget lignende.

Vi taler langtfra om konkrete planer endnu, men der er ingen tvivl om, at det generelt er en god idé, at medierne holder et vågent øje med hinanden. I tidligere tider var der ikke tradition for, at medierne skrev kritisk om deres egen branche, men den tid er heldigvis i vid udstrækning forbi. Vi pressefolk bryster os af at kontrollere magthaverne i samfundet, og dertil hører medierne selvfølgelig også.

Det er derfor svært ikke grundlæggende at have sympati for tankerne bag et medie, der skal tjekke, om de informationer, befolkningen modtager, er korrekte. Men det er samtidig overordentlig svært at forstå, at man ikke bare begynder med sig selv. Det ville også gøre et nyt medie unødvendigt.

Jeg har tidligere skrevet om DR-programmet ’Detektor’, der tager fejl i medierne under behandling. Det forstår jeg udmærket. Hvad jeg derimod stadig ikke forstår er, at DR i det hele taget i så forbavsende ringe omfang føler trang til at rette egne fejl.

Går man ind på dr.dk og søger på ’fejl og fakta’, kommer man til en side, hvor der i perioden 1. til 20. oktober er bragt 4 rettelser. Politiken har til sammenligning i samme periode bragt 66 rettelser på side 2 i 1. sektion. Dertil kommer alle de rettelser, vi har foretaget på politiken.dk, hvor vi heldigvis kan korrigere omgående.

Vores læsere er trofaste og overbærende. Så må vi tage med, at nogle af dem af og til udtrykker alvorlig tvivl om vores åndsevner

Undskyld, men jeg kan dårligt forestille mig, at DR med alle sine kanaler og platforme skulle begå færre fejl end vi?

Fejl er altid godt stof – især når andre har begået dem, og i bedste fald kan rettelser til tider være underholdende at læse. Nogle fejl og misforståelser er så guddommelige, at de ligefrem besidder en herlighedsværdi, og kan man få lidt sjov ud af at rette dem, bliver det mindre ubærligt, at man har dummet sig.

Dermed nåede vi til kernen: Vi kan ikke narre læserne, lytterne og seerne. De ved udmærket, at medierne hver dag bringer forkerte oplysninger. Det kan vi tydeligvis ikke undgå, hvilket ellers ville være det bedste. Men som betalende medieforbruger – og licens og/eller abonnement løber som bekendt op i mange tusind kroner om året – kan man i hvert fald forlange, at medierne i det mindste gør det næstbedste og retter deres egne fejl, gerne tilpas ydmygt.

Man kan i øvrigt ikke selv vælge, om man vil rette. De seriøse medier herhjemme er underlagt Pressenævnet og skal derfor efterleve de vejledende regler for god presseskik, som mediebranchen selv har nedfældet. Og ifølge reglerne er der slet ikke noget at rafle om: Vi skal tjekke vores oplysninger grundigt og rette, når vi alligevel kommer til at begå fejl:

»Det er mediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives eller gengives, er korrekte (...) Berigtigelse af urigtige meddelelser skal finde sted på redaktionens eget initiativ, hvis og så snart kendskab til fejl af betydning i de bragte meddelelser indgår. Berigtigelsen skal foretages i en sådan form, at læserne, lytterne eller seerne får klar mulighed for at blive opmærksom på berigtigelsen«.

Skulle flere medier få lyst til at sætte deres rettelser i system, vil det samtidig gå op for deres ledelser, at læserne, lytterne og seerne udgør en aldeles uvurderlig og ganske gratis arbejdskraft.

Annonce

Politiken ville aldrig få fanget og rettet så mange fejl, hvis det ikke var for vores utrolig vakse og til tider også ufattelig nidkære læsere. Der er nogle rigtige kraki ... detaljemennesker imellem.

Jeg vil være indbildsk nok til at mene, at vi ved at indrømme og rette fejl øger vores troværdighed snarere end skader den, og der er yderligere den gevinst, at vi får mere loyale læsere, når de kan se, at det nytter at klage over fejl. Det er påfaldende, som vores læsere er trofaste og overbærende. Så må vi tage med, at nogle af dem af og til udtrykker alvorlig tvivl om vores åndsevner.

Vi har efter min bedste overbevisning ikke brug for nye medier til at tjekke de etablerede mediers oplysninger. Vi har et presserende behov for, at vi i de etablerede medier ikke bare faktatjekker, men indser, at vi har pligt til at rette, når vi kvajer os.

Har vi derefter tid tilovers, kan vi for min skyld godt lave underholdning ud af, at andre medier også kvajer sig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden