Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen (arkiv)

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Læsernes redaktør om klassiske sprogfejl: Jo jo, bomber kan springe

På læsernes raseriskala kommer sprogfejl på en klar andenplads – lige efter genoptryk af krydsord.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En af de mest nedslående meldinger, man kan få, er uden tvivl, at ’det er der ikke noget at gøre ved’. Får man den besked hos lægen, er det i hvert fald bare at håbe, at man ikke kom med noget alvorligt. Gælder det sproget, kan beskeden også være nærmest ubærlig, får jeg indtryk af, når læserne klager. Lad mig ile med at sige, at de ofte – alt for ofte – har ret: Vi har for mange sprogfejl.

Men næsten daglig må jeg svare læsere, at det ikke er en fejl, de er stødt på, men sproget, der har ændret sig. Det har det altid gjort, det vil det blive ved med at gøre, og jeg plejer at skrive til fortvivlede læsere, at der desværre ikke rigtig er andet at gøre end at se måbende til. Det er der ikke megen trøst i, men det er desværre sandheden.

Når det gælder klager til Fejl og Fakta, er der kontant afregning, når det gælder redaktionens sprog. Tonen er kun en anelse mindre truende, end når vi kvajer os og bringer gamle krydsord: Læserne finder tydeligvis sprogfejl grænseløst irriterende. Vreden nærmest damper op fra computerskærmen, når man åbner deres mails. De forlanger et korrekt og varieret dansk og gør det krystalklart, at hvis skulle jeg forfalde til at bruge vold mod den medarbejder på redaktionen, der skrev den artikel, læseren klager over, vil jeg ikke høre ét ondt ord i den anledning.

Skulle jeg forfalde til at bruge vold mod den medarbejder på redaktionen, der skrev den artikel, læseren klager over, vil jeg ikke høre ét ondt ord i den anledning

Måske er det, fordi vi lærer sproget som helt små, at det ligger så dybt forankret i os, og at vi derfor bliver så vrede, når vi synes, at nogen piller ved det. For der bliver hele tiden pillet ved sproget: Vores forældre, bedsteforældre og oldeforældre har uden tvivl også himlet op om vores forfærdelige behandling af sproget. Vil man se, hvor meget dansk har forandret sig, kan man gå på nettet og for eksempel prøve kræfter med Jyske Lov fra 1241. Der sker en del på 776 år ...

Jeg har fremført dette budskab før, men lad mig gøre det igen og endnu en gang så forsigtigt, som det er mig muligt: Det sker, at det ikke er redaktionen, men læserne, der tager fejl. Ganske ofte, for nu at være ærlig. Og det er helt i orden: Det er os, der tager betaling for en avis, og derfor kan man have en fuldt berettiget forventning om, at vi gør os umage. Men det ændrer ikke ved, at læserne selv kan være galt på den.

Lad os fra de seneste dage tage klassikernes klassiker og slå fast, at en bombe sagtens kan springe – ganske som en pære, en sikring eller et vandrør. Et gasværk kan også springe i luften. Det er først, når der er et genstandsled i sætningen, det skal hedde sprænge: Politiet sprænger døren. Det er også blevet korrekt dansk at kalde vandtætte skillerum på et skib for skodder, og nej, vandrehjem går ingen steder. Virak kan nu om dage både betyde stor hyldest og postyr, og superlativer er ikke længere kun den højeste grad af tillægsords bøjning: Det kan også bare betyde et meget rosende ord eller udtryk. Og hvis en direktør bliver udstyret med en aftrædelsesordning, er der ikke tale om, at man indretter et særligt toilet til ham eller hende, sådan som mere muntre læsere med jævne mellemrum foreslår: Det er bare blevet et andet ord for en fratrædelsesordning.

Når jeg, så høfligt som jeg kan, svarer, at Dansk Sprognævn har godkendt den valgte stavemåde, er det ifølge de få læsere, der vender tilbage, ikke længere redaktionen, men sprognævnets medlemmer, der burde skamme sig noget så eftertrykkeligt ...

Annonce

På hjemmesiden sproget.dk kan man slå op i både Retskrivningsordbogen, Den Danske Ordbog og Ordbog over det danske Sprog og se, om man skulle være galt afmarcheret. Den førstnævnte bog er autoriteten – det er i den, Dansk Sprognævn slår fast, hvad der er korrekt stavemåde, og i de seneste år er der også begyndt at dukke betydningsforklaringer op. Er der diskussion, er det den bog, der afgør sagen – det følger af retskrivningsloven.

Den Danske Ordbog skal man være mere forsigtig med, for det er en såkaldt korpusordbog, som har massevis af eksempler på, hvordan sproget bruges – deriblandt forkert – den bruger så bare den høfligere betegnelse ’uofficiel sprogbrug’.

Ordbog over det danske Sprog begynder at være et kuriosum, for den beskriver sproget fra 1700 til 1950, men den er stadig en imponerende sag, som viser, hvor meget sproget ændres. Det er i den, man kan se, at et en strømer engang betød en vagabond, og at psykiatere engang hed psykopater (hvorefter de kom til at hedde sindssygelæger).

Der har uden tvivl været læsere, der skrev til den tids aviser og klagede over, at deres læge pludselig ikke længere var psykopat.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden