2 dage tilbage: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Klumme afPer Thiemann

Redaktør for økonomi og samfund

En god dag for en republikansk toppolitiker - og en dårlig dag for Trump-efterforsker Robert Mueller

Lyt til artiklen

En god dag for... .

Paul Ryan. Nogle så det som et nederlag, da den 48-årige republikanske toppolitiker i denne uge meddelte, at han ikke genopstiller, når hans valgperiode slutter senere i år. Ryan har været i opposition til præsident Donald Trump, og Trumps signaler om en protektionistisk handelspolitik har været blandt årsagerne til Ryans exit, lyder det på rygtebørsen. Meget tyder dog på, at fremtiden alligevel tegner lys for Ryan – i hvert fald hvis han vil være bestyrelseshaj. »Den slags bestyrelsesposter, han vil gå efter, kaster sandsynligvis mellem 250.000 og 300.000 dollars (1,5-1,8 mio. kr., red.) af sig om året, og han kan formentlig få tre eller fire af dem«, siger Fred Foulkes, professor ved Boston University, til Bloomberg. Hvis Ryan græder på vej ud af Kongressen, er det muligvis af grin.

En dårlig dag for...

Robert Mueller. Når talen falder på det forværrede forhold mellem USA og Rusland, glemmer mange at regne en vigtig faktor med: Den særlige efterforsker, Robert Mueller, som er ved at undersøge, om Donald Trumps valgkampagne fik russisk hjælp. Trump forklarer i et opslag på Twitter: »Meget af det dårlige forhold til Rusland er forårsaget af den falske og korrupte Rusland-efterforskning, som ledes af demokratiske loyalister eller folk, som arbejdede for Obama«, hvorpå han udpeger Mueller som den værste. Et tungt udenrigspolitisk ansvar for en mand, som måske troede, at han blot var ved at undersøge en amerikansk valgkamp. Mueller kan dog trøste sig med, at Trump senere nævner sin vicejustitsminister, Rod Rosenstein, som endnu værre.

Vil du lytte med?

Politiken Lyd giver dig specifikt adgang til vores nye lyd-app, hvor du kan få adgang til eksklusive podcasts og udvalgte oplæste artikler, læst op af Politikens egne stemmer. Frem til 4. juni kan du få adgang til Politiken Lyd i seks måneder for 99 kr.

Få adgang til Politiken Lyd
Denne artikel kræver digital adgang. Køb abonnement på politiken.dk/shop. Allerede abonnent? Log ind
iPhone 17 Pro silver bottom left 1

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her