Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Klumme afTonny Pedersen

En god dag for sundhedsministeren i DR Congo - og en dårlig dag for Pompejis uheldigste mand

En god dag for...

Oly Ilunga Kalenga, sundhedsminister i DR Congo, kan ånde lettet op, for blot 7 uger efter at blødningsfeberen ebola dukkede op i landet, ser udbruddet nu ud til at være inddæmmet. Alle alarmklokker ringede ellers, da sygdommen bredte sig til flere byer, herunder millionbyen Mbandaka. Byen er et knudepunkt ved Congofloden, hovedfærdselsåren gennem Afrikas hjerte, og man frygtede, at virussen kunne sprede sig hastigt herfra. Men Oly Ilunga Kalenga – der selv er læge med speciale i folkesundhed – og hans sundhedssektor formåede i samarbejde med WHO og Læger Uden Grænser at begrænse katastrofen til 28 kendte dødsfald, blandt andet ved at vaccinere over 3.000 mennesker og overvåge personer, der havde været i kontakt med smittede.

En dårlig dag for...

Pompejis uheldigste mand. Dagen indtraf tilbage i august år 79, men der er nyt i sagen! Tidligere i år fandt arkæologer skelettet af en mand, der omkom, da vulkanen Vesuv forvandlede byen Pompeji til helvedes forgård. Han blev fundet i en så grotesk positur – kun hans ben og underkrop stak ud under en stor klippeblok – at fotos af ham blev delt på de sociale medier, hvor han nu er kendt som ’Pompejis uheldigste mand’. Arkæologerne mente, at han fik blokken i hovedet under vulkanudbruddet. Men nu er hans kranium fundet i intakt tilstand. Den nye teori er, at manden blev kvalt af gas og støv, og at klippen først ramte ham senere. Det har næppe gjort hans dag bedre, at det var kvælning og ikke en øjeblikkelig død ved kranieknusning, der blev hans endeligt.

142 kr. for resten af året

Politiken fylder 142 år, og derfor kan du læse og lytte med resten af året for kun 142 kr. Er der en bedre måde at fejre os selv på? Nej, det synes vi heller ikke.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 48095752
PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her