Klumme afMarcus Rubin

Kronikredaktør

En god dag for legesyge børn - og en dårlig dag for Aung San Suu Kyi

Lyt til artiklen

En god dag for...

Børn. Der var engang, da fritid var fritid, og ungerne løb og legede hver eneste eftermiddag på vejen, indtil de blev kaldt ind til middag. Men sådan er det ikke længere. I dag er børnenes fritid mere pakket med aktiviteter og mere forældrestyret end nogensinde før.

Så vidt er det kommet i USA, at den amerikanske forening for børnelæger i denne uge erklærede, at læger fremover bør kunne skrive en slags recepter på fri leg.

»Forældre føler, at de bliver nødt til at skemalægge hvert eneste minut af deres børns tid«, sagde dr. Michael Yogman, der er hovedmanden bag den nye politik, til New York Times. Pointen er ikke at få forældre til at skamme sig, men få dem til at slappe lidt af og lade ungerne lege frit og lære tingene på egen hånd.

En dårlig dag for...

Aung San Suu Kyi. Glansen er gået af den engang så beundrede leder fra Myanmar efter folkedrabet på rohingyaerne sidste år. Suu Kyi har skuffet mange dybt ved at nægte at kritisere overgrebene mod det muslimske mindretal, der har sendt over 700.000 mennesker på flugt til Bangladesh.

Mange har krævet, at Nobelkomiteen trak hendes fredspris tilbage i protest. Det er endnu ikke sket, men en række mindre hædersbevisninger, som Suu Kyi har fået, er blevet taget igen. Det gælder blandt andet den ærespris, som hun fik af Holocaust-museet i Washington, D.C., i USA. I alt har seks grupper krævet priserne tilbage, og i går krævede formanden for priskomiteen i Edinburgh, at den skotske by trækker den frihedspris, som den gav til Suu Kyi i 2005, tilbage.

Marcus Rubin

Hvad skal politikerne gøre for at forbedre folkeskolen? Deltag i samtalen her

Politiken har samlet et panel af kompetente skolefolk, der kommer med deres bud på, hvordan folkeskolen kan forbedres.

Men hvad mener du?

Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her