Klummer

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


En god dag for Anders Holch Povlsen - og en dårlig dag for bestjålet sølvsamler

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Klummer

En god dag for...

Anders Holch Povlsen. Det var både »outstanding« og »once in a lifetime«, da borgmester i Ikast-Brande, Ib Boye Lauritsen, præsenterede en ny lokalplan. Det er store ord på heden, og det er da også et stort projekt, som planen baner vejen for.

Den vil nemlig lade Anders Holch Povlsen, som er administrerende direktør i tøjkoncernen Bestseller, bygge en helt egen by lige uden for Brande, hvor virksomheden i forvejen har hovedsæde. Byen, som skal huse skabelsen af Bestsellers-mærker som Jack & Jones og Vero Moda, skal have navnet Bestseller Village & Tower og skal, som navnet antyder, blandt andet bestå af et tårn. Et rigtig højt tårn.

Den nye lokalplan giver Bestseller-Anders lov til at bygge op til 320 meter og dermed 20 meter højere end Eiffeltårnet i Paris.

En dårlig dag for...

Bestjålet villaejer. En sølvsamler i Gentofte lå og sov sødt, mens han blev bestjålet for unikke sølvgenstande, der vurderes at ville kunne indbringe mellem otte og ti millioner kroner på auktion.

Genstandene, som tæller sølvfade, lysestager og suppeterriner og stammer fra 1600- og 1700-tallet, er beskyttet af den danske kulturarv. Tyvene har skaffet sig adgang ved at gå gennem haven til huset og er kommet op til første sal ved hjælp af en stige. Herefter har man brudt en dør op og afbrudt alarmen, fortæller ejeren til Ritzau.

»Det er ikke en tilfældig tyveknægt, der har hentet det her. Det er mit klare indtryk, at man har vidst, hvad man gik efter«, siger han. Han har nu udlovet en dusør på tre millioner kroner i håb om at få genstandene tilbage.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce