Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Frokost og spildt mælk. Børnehuset Tornbjerg i Odense.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en klumme. Klummen er udtryk for skribentens holdning.


Kære markedskræfter: Skaf flere vuggestuepladser!

At få en institutionsplads til et barn beror på så vilde tilfældigheder, at det er samfundsundergravende.

Klummer
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I begyndelsen af april i år fik jeg en e-boks-besked fra Københavns Kommunes pladsanvisning. Den indeholdt et tilbud om en vuggestueplads til min datter, der dengang var syv måneder gammel.

På det tidspunkt betragtede jeg egentlig ikke begivenheden som noget særligt. Vi havde søgt om plads på to udvalgte institutioner, og nu fik vi tilbudt den ene, som vi straks takkede ja til.

Her taler vi om en uddannet læge, der kunne stå til rådighed for sundhedsvæsenet i en tid med lægemangel, men som nu bruger sin viden om menneske-kroppe til at synge 'hoved, skulder, knæ og tå, knæ og tå' for et lille barn

I dag ved jeg, at det, der skete den dag i april, var intet mindre end et mirakel. Til gengæld ved jeg ikke, hvad jeg gjorde for at gøre mig fortjent til en vuggestueplads, når så mange forældre stort set må vente, til deres børn skal konfirmeres.

Måske står folk med mit fornavn langt fremme i køen? Eller skyldes det, at min datters navn begynder med et B og ikke et F eller et K?

I sidste uge mødte jeg en mor, hvis søn er født samme dag som min datter. Vi betaler skat i samme kommune og bor få kilometer fra hinanden, men hvor vi fik en vuggestueplads i april, står denne lille familie uden pasningsmuligheder i hvert fald året ud – altså bortset fra den nærmeste familie og så den tid, man selv kan gå derhjemme og modtage statslige ydelser i stedet for at bidrage til samfundsmaskineriet, hvad de fleste jo gerne vil.

Jeg kender også et lægepar, som på grund af overfyldte vuggestuer er tvunget til at lade far være fuldtidspasser af et barn, der er temmelig vuggestueparat.

Her taler vi om en uddannet læge, der kunne stå til rådighed for sundhedsvæsenet i en tid med lægemangel, men som nu bruger sin viden om menneskekroppe til at synge helt anatomisk korrekte versioner af ’hoved, skulder, knæ og tå, knæ og tå’ for et lille barn.

Jeg har besøgt nogle af de dusinvis af internetfora, hvor småbørnsforældre diskuterer babymad, udslæt, legestuer og den slags.

Her er det nemt at finde eksempler på folk, der er kommet i klemme i det legendarisk uigennemskuelige pladsanvisningssystem i København.

’Pladsanvisningen er lortet’ er nok min yndlingsoverskrift af dem, jeg er stødt på. Afmagten emmer ud af hvert eneste indlæg, for som ny forælder kan man bære sit barn, made det, underholde det og hjælpe det med at falde i søvn.

Men man har nærmest ingen indflydelse på, hvornår det kan komme i vuggestue.

Den mulighed beror på et grundlag så vanskeligt at gennemskue, at det forekommer lettere at redegøre for end at få en 10 måneder gammel unge til at spise med kniv og gaffel.

Selv hvis man ønsker plads på de ’upopulære’ institutioner, risikerer man at vente derhjemme i månedsvis efter den såkaldte behovsdato.

Ingen ville acceptere et system, hvor lægebehandling beroede på samme tilfældighedsprincip som pladsanvisningen i København, og det gennemgående råd mellem forældre på byens ammecaféer er: Ring til pladsanvisningen eller institutionerne og græd i telefonen. Det virker, hvis man skal tro ammestuesnakken.

Hvad i alverden er det for et vanvittigt fordelingsprincip at acceptere?Retfærdigvis skal jeg skrive, at Københavns Kommune godt er klar over problemet.

Det har kommunen faktisk været i årevis, og et nyt og mere brugerrettet pladsanvisningssystem blev præsenteret allerede i 2016. Siden da er indfasningen blevet skubbet til sensommeren 2019.

I mellemtiden går læger, lærere, bibliotekarer, stilladsarbejdere, bogbindere og postbude rundt derhjemme med børn, de ikke kan få passet, selv om den officielle barsel for længst er forbi.

’Hvorfor løser markedet så ikke det her?’, vil den liberale del af hjernen måske spørge, inden den får lyst til at købe nogle flere aktier i Danske Bank.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er også mærkværdigt, for småbørn er gevaldigt lukrative. Jeg har set suttesnore – altså ikke sutten i sig selv, men blot snoren, der skal holde den på plads i barnets tøj – som koster 75 kr. stykket.

Forældre har ingen økonomisk realitetssans, når det kommer til deres børn, og hvis min datter ikke havde fået en plads i en vidunderlig institution med søde pædagoger allerede, ville jeg være klar til at ofre en betragtelig del af min formue på, at vi kunne finde en privat vuggestueplads.

Men markedskræfternes styrke er intet i mødet med bureaukratiets.

Vil man åbne en privat dagpleje, skal man have styr på pædagogiske læreplaner, skriftlige børnemiljøvurderinger, CE-mærkning af beskæftigelsesmaterialer og kende Sundhedsstyrelsens vejledning om hygiejne i daginstitutioner.

Hvis ministeren for offentlig innovation ønsker at gøre samfundet en tjeneste ved at rydde op i unødvendigt bureaukrati, kunne hun passende begynde arbejdet her.

Ellers bliver din næste tur på sygehuset måske en endnu længere forestilling end nødvendigt, fordi lægerne sidder derhjemme og ser Gurli Gris med institutionsparate børn på skødet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden