0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Specialist i børnepsykologi: Vores børn har brug for at vokse op i et andet miljø end det, vi tilbyder dem i dag

Opdragelse af børn foregår i institutioner, der er blevet udsultet i en sådan grad, at det enkelte barn kun får begrænset opmærksomhed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anders Rye Skjold Jensen.
Foto: Anders Rye Skjold Jensen.

Små hjerner har brug for ro til at udvikle sig. For meget stresshormon (kortison) i hjernen over for lang tid hos et 0-2-årigt barn giver en dårligere udvikling af hjernen. De hjernefunktioner, der bliver påvirket, er f.eks. det at skabe overblik, at konsekvensberegne, at styre sin adfærd og at koncentrere sig, skriver Lise Andersen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Man bør kunne stille krav til, at børn er opdraget, mener børne- og socialminister Mai Mercado. Det er i den forløbne måned kommet frem, at mange børn ikke er skoleparate, når de skal i 0. klasse. Mercado bad i den forbindelse danske forældre til småbørn tage sig sammen og begynde at opdrage deres børn, så de bliver skoleparate. Problemet er bare, at det i Danmark ikke længere er forældrene, der opdrager deres børn. Den opdragelse foregår i institutionerne. Danske småbørn er nogle af de børn i verden, der tilbringer mest tid i institutioner.

Opdragelse sker som bekendt der, hvor barnet tilbringer sine vågne timer. Så hvis børnene ikke er skoleparate, må det skyldes det, der foregår – eller ikke foregår – i institutionerne. De institutioner, der gennem de sidste mange år er blevet personalemæssigt udsultet i en sådan grad, at det enkelte barn kun får meget begrænset omsorg, opmærksomhed og nærvær; tre helt nødvendige komponenter i opdragelsen af børn.

Mange børn er ikke i stand til at sidde stille, lytte efter og modtage en kollektiv besked. De kan ikke styre sig nok, til at de kan være i et klasselokale. Som børnepsykolog er jeg ikke forundret. Det, vi ser, er jo blot konsekvensen af den mangel på omsorg på grund af manglende ressourcer, som de danske institutioner er underlagt. Dette er ikke en kritik af vores dygtige pædagoger. Det pædagogiske område er blevet beskåret i sådan en grad, at det er svært for pædagogerne at yde det stykke arbejde, som de er uddannede til.

Små hjerner har brug for ro til at udvikle sig. For meget stresshormon (kortison) i hjernen over for lang tid hos et 0-2-årigt barn giver en dårligere udvikling af hjernen. De hjernefunktioner, der bliver påvirket, er f.eks. det at skabe overblik, at konsekvensberegne, at styre sin adfærd og at koncentrere sig. Resultatet af for meget stress hos små børn giver derfor symptomer som dem, børn med adhd udviser: koncentrationsbesvær, manglende overblik, svært ved at styre sine følelsesudbrud, svært ved at beregne konsekvenserne af egne handlinger samt en overfølsomhed over for stressfyldte situationer. Lyder det bekendt? Lyder det ikke præcis som en gruppe af småbørn, der ikke er skoleparate?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere