Jeg er født i 1991, halvandet år efter Berlinmurens fald. I den verden, jeg voksede op i, var tryghed og stabilitet en selvfølge. Historien var afsluttet, lød det i et brudstykke af en bogtitel af Francis Fukuyama, for med den kolde krigs afslutning havde det liberale demokrati sejret, og troen på internationalt samarbejde og ubegrænset vækst var enorm. Hvad der ledte op til dette unikke lyspunkt i verdenshistorien med dertilhørende bump på vejen, forbliver kapitler i en historiebog for mig.

I den verden, jeg voksede op i, er det nærliggende for et ungt menneske at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan forløser jeg mit potentiale blandt alle disse uanede muligheder? Svaret har runget dybt og indtrængende hos mange: Perfektionér dine karakterer, og perfektionér dig selv, for hvis du bliver nægtet adgang til fadet af godter, hvem andre kan du bebrejde end dig selv?